LG Xboom AI ThinQ WK9 smart speaker

LG Xboom AI ThinQ: Smart display speaker med Google Assistant og YouTube

LG er klar med deres nyeste smart display speaker med skærm og Google Assistant, nemlig LG Xboom AI ThinQ WK9.

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

 

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

LG Xboom AI ThinQ WK9 med Assistant og hifi-lyd

LG Xboom AI ThinQ WK9, der altså hører under kategorien Smart Display Speaker, er lavet sammen med Google for at sikre, at den virker bedst muligt med Google Assistant og de bekvemmeligheder, der er ved at have en højtaler med touch-skærm.

Samtidig har LG også arbejdet sammen med Meridian Audio i forbindelse med udviklingen af højtaleren for at give den god high-fidelity lyd med god bas og nøjagtig stemmegenkendelse. LG forklarer om lyden, at højtaleren giver betydeligt bedre lyd end de fleste andre af denne type smarte højtalere på markedet.

Se også: Priser på højtalere

 

Skærm på 8 tommer + styring af opkoblede enheder i hjemmet

På fronten sidder et kamera til videosamtaler samt en stereo 20w højtaler med Meridian-teknologi, så højtaleren burde altså også fungere fint til videosamtaler. Skærmen er 8 tommer stor, så man kan altså også se morgennyhederne på højtaleren eller nyeste videoer fra de kanaler, man for eksempel følger på YouTube.

Man kan naturligvis også se alt det andet, man normalt plejer at kunne se på en mobil eller tablet, som for eksempel kalender, mails, billeder og der er også adgang til alle apps, så man også kan streame musik direkte på højtaleren.

Har man andre opkoblede enheder i hjemmet, kan de også styres via LG Xboom AI ThinQ WK9 lige som alle de andre opkoblede Google Assistant højtalere på markedet.

Se også: Test af Google Home

 

Pris og tilgængelighed

Ind til videre står det i hvert fald klart, at LG Xboom AI ThinQ WK9 er på vej ud på det amerikanske marked og den skulle også være på vej ud på andre markeder. Det står uklart, om den kommer til Danmark i første omgang, men ellers er det muligt at købe den i udlandet og stadig få fuld udbytte af den i Danmark, da Google Assisant som bekendt understøtter dansk.

Prisen er 199 dollars lige nu takket være intro-rabat på 100 dollars, så normalprisen vil være 299 dollars, det svarer til cirka 2.000 kroner direkte omregnet.

Se også: Nyheder om smart speakers