HTC’ håb om ny start skudt ned
For første gang i et år kunne HTC i starten af juli fremvise overskud i seneste kvartalrapport.
”Vi satser på at forvandle break-even til et lille overskud for først halvår, så vi kan begynde forfra med ren tavle”, sagde økonomichef hos HTC Chia-Lin Chang dengang.
De forhåbninger ser dog ud til at være skudt lidt i sænk. HTC har nemlig netop fremvist sine tal for juli, hvor omsætningen af faldet med over 50 procent fra juni 21,9 milliarder taiwanske dollar til 10,6 milliarder taiwanske dollar.
I samme periode sidste år var omsætningen på 15,7 taiwanske dollar, så sammenlignet med juli i år, har HTC omsat for næsten en tredjedel mindre.
Det er tydeligt, at salget af flagskibsmodellen HTC One M8, der blev lanceret i starten af forrige kvartal, er begyndt at klinge af.
Tirsdag kunne vi skrive, at HTC her i løbet af august skulle komme med en Windows Phone-version af One M8 og HTC skulle også arbejde hårdt på at markedsføre mellemklassemodellerne, de faktisk udmærkede Desire 816 og Desire 610.
Det rygtes også, at HTC kommer til at stå bag den næste Nexus-tablet og HTC skulle også snart komme med et smartwatch.
Billig HTC One M8? Find bedste pris.
Men selv med samtlige ovenstående produkter på markedet, virker det svært for HTC at nå målet med en omsætning på mellem 42 og 47 milliarder dollar. Ikke mindst i og med, at såvel markedsføringschefen Ben Ho samt Fred Liu, chef for Engineering & Operations, rapporteres at være på vej væk fra HTC.