Den nye HTC One (M8) test: Flottere og smartere – og vandtæt!
Den nye HTC One (M8) – Motion Launch
HTC har arbejdet hårdt for give en bedre brugeroplevelse i telefonen, det er i hvert fald det indtryk, HTC selv giver – altså at de har arbejdet hårdt på det.
En vigtig funktion er Motion Launch hvor man ved bestemte fingerstrøg på skærmen kan aktivere forskellige ting. Swiper man til højre fra låsskærmen, åbner Blinkfeed. Swiper man til venstre, åbner widgets.
Swiper man op, åbner man sidst brugte apps. Swiper man ned over skærmen fra toppen, aktiverer man telefonen og stemmestyringen.
Med andre ord bruger man altså selve skærmen til at aktivere telefonen fra låst tilstand. Ideen er virkelig god, men det er lidt ærgerligt, at man ikke selv kan bestemme, hvilke funktioner man gerne vil kunne aktivere.
Det kan virke lidt underligt, at den mulighed ikke forekommer, for det kan ikke være en synderligt stor udviklingsmæssigt udfordring. Måske det kommer i en senere opdatering.
Trods begrænsningerne virker Motion Launch godt alligevel. Den bevægelse, hvor man kan aktivere stemmestyringen, bruger jeg dog aldrig.
Den nye HTC One – BlinkFeed
Da HTC lancerede BlinkFeed, som er en slags nyhedsfeeder a la for eksempel Flipboard, var jeg lidt loren ved den. Hvorfor skulle HTC nu lave sådan en, når der fandtes andre og bedre på markedet? Der er sket en del ting med den siden lanceringen, men den er stadig ikke helt min kop te.
Ideen er sådan set god: Man kan samle alle nyheder fra ens Facebook, Google+ og fra mange forskellige typer nyhedssites. Samt man kan få vist ens kalender.
Men vælger jeg blot at få nyheder fra tre kilder ud over Facebook og Google+, så bliver det hurtigt meget uoverskueligt og jeg skal scrolle rigtig meget.
Desværre mangler der også meget dansk indhold, de fleste store danske nyhedsmedier mangler og lokale nyhedsmedier er der slet ikke.