HTC Desire 12s: Ligner god kvalitet til skarp pris

HTC Desire 12s har det, der ligner en god kombination af pris og specifikationer og HTC mener at den flytter grænserne for, hvad man kan forvente af en mobil i prisklassen.

HTC Desire 12s: Ligner god kvalitet til skarp pris

HTC Desire 12s er en ny telefon, der prismæssigt ligger på et helt andet niveau end for eksempel selskabets egen U12+ fra sidste år. Alligevel ser den slet ikke så tosset ud, når man ser på specifikationer. Specifikationer og pris på HTC Desire 12s.

 

Specifikationer og pris på HTC Desire 12s

Design og skærm

Den virker velbygget og har over 120 lasergraverede linjer på bagsiden. Det giver både en god komfort og sikker fornemmelse, når man holder telefonen i hånden.

Skærmen er 5,7 tommer stor i 18:9 formatet med minimal ramme om skærmen, så rent fysisk er den ikke så stor. Det betyder, at den vil være forholdsvis nem at betjene med én hånd. HTC understreger, at netop tilbyder nem enhåndsbetjening og det er formentlig ved, at man kan trække skærmen lidt ned i det venstre eller højre hjørne.

Dog har den kun opløsning på 1.440 x 720 pixel, hvilket svarer til HD-opløsning. Det har vi set være for lidt på andre mobiltelefoner med 6 tommer skærm, så det bliver interessant at se, om det rækker på en mobil med lidt mindre skærm.

Se også: Bedste mobiltelefon til prisen

 

Kamera på front og bagside på 13 megapixel

Desire 12s har to kameraer på 13 megapixel. Der er ikke tale om dualkamera – det er 13 megapixel kamera på front og bagside og selfie-kameraet på fronten er udstyret med fotolys, så man kan tage fornuftige selfies, selvom det er mørkt.

Videokameraet kan optage video i fuld HD, 1080p.

 

Brugerflade

HTC Desire 12s kommer kun med Android 8.1 ud af boksen og det oplyses faktisk ikke, om den kan opgraderes til Android 9, men det forventer vi. Den drives af en Qualcomm Snapdragon 435 processor og 3 GB RAM og har 32 GB hukommelse.

HTC Desire 12s er bygget op, så den afskaffer fordobling af apps – apps ligger altså ikke både på startskærmen og i app-skuffen.

Se også: Sammenlign priser på mobiltelefoner

 

“Flytter grænserne for, hvad man kan forvente af en mobil i denne prisklasse”

”HTC Desire blev ved sin lancering for 9 år siden blandt andet kaldt ’Smartphonen over dem alle’. I dag præsenterer vi det nyeste medlem af Desire-serien. Den solide standard er bevaret, og telefonen kan fortsat erhverves til en pris, hvor alle kan være med. HTC Desire 12s er designet til forbrugeren, der vil have mest muligt kvalitet til en overkommelig pris, og med Desire 12s flytter HTC igen grænserne for, hvad man kan forvente af en smartphone i prisklassen,” fortæller Lars Toft, Country Manager for HTC Nordic.

 

Tilgængelighed og vejledende pris

HTC Desire 12s kan købes nu hos webshops og har en vejledende pris på 1.490 kroner. Telefonen kan ikke købes gennem de danske teleselskaber.

Se også: Nyheder om HTC