HTC Desire S test – supermobil med dårligt batteri
_Side 5 Skodbatteri og konklusion?_
Skodbatteri og konklusion
Jeg savner en HDMI-opkobling, som Nokia N8 vænnede mig til at se glæden ved. Med HDMI kan man let koble mobilen til et tv, en computer eller en projektor for at spille spil, se billeder eller video på en større skærm eller til at lave præsentationer med. HDMI-opkobling står på min liste over funktioner, jeg kræver af min nye mobil, men den mangler altså i Desire S. Formentlig er det langtfra alle, der har det krav.
Som man nok kan fornemme, så er jeg begejstret for den mobiloplevelse, jeg får med Desire S. En alvorlig anke maser sig dog på. Det er ikke en anke, der som sådan er et enkeltstående problem for Desire S – det er et typisk problem for de fleste Android-mobiler, der konstant er på nettet med løbende opdateringer.
Dog kan jeg faktisk ikke huske, hvornår jeg sidst har været nødt til at oplade min mobil to gange om dagen ved almindeligt brug. Jeg har flere gange oplevet, at en fuldt opladet Desire S om morgen skulle lades op igen ved 17 tiden om eftermiddagen – og det faktisk uden at have brugt batterislugende funktioner.
Okay, jeg har da HTC’s egen FriendStream aktiveret hele tiden, så jeg får løbende opdateringer fra Facebook og Twitter, men at jeg ved kun at surfe lidt, sende sms’er og føre nogle opkald i løbet af dagstimerne kan få batteriet helt i knæ sent på eftermiddagen er ikke i orden.
Det er som sagt ikke de store landvindinger, HTC Desire S står for. Men Desire S giver så mange små lækre og smarte detaljer i brugeroplevelsen, at du bør tjekke den ud, hvis du står og skal købe ny mobil – trods et skodbatteri.
Opfølgning:
Siden redaktionen kørte denne nyhed er der kommer nyt i sagen. Redaktionen kunne ikke lade sagen ligge. Allerede d. 1/4/2011 fulgte vi historien op med en artikel omkring emnet Sony Ericsson Arc test- fremtiden er sikret – Klik her for at læse den påfølgende artikel.. Få også seneste nyt om sagen her..