htc one testperson

HTC efterlyser testpersoner til nye mobiltelefoner – og er klar med advokater mod dem der lækker info

HTC griber nu til lidt utraditionelle metoder i forsøget på at finde fodfæste igen med et test-program, som de nu søger testpersoner til.

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

Programmet omfatter såvel hard- som software, hvilket betyder, at deltagere vil få mulighed for at teste nye HTC-enheder, inden de er kommet på markedet.

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

Pointen med initiativet er frem for alt at kunne indsamle brugerfeedback af kommende produkter på et tidligt tidspunkt fra de involverede testpersoner.

Se også: De bedste priser på de bedste HTC mobiler

HTC klar med juridisk team, hvis testpersoner taler over sig

HTC havde for nylig en spørgerunde på Reddit om deres nye testprogram. Et af spørgsmålene, der dukkede op, var, hvordan selskabet kan være sikre på , at ingen i programmet lækker information om kommende telefoner og anden hardware.

Ifølge HTC har de sikret sig mod at dette skal ske ved hjælp af en tavshedskontrakt og ”et stærkt juridisk team” inden for organisationen, klar til at rykke ind, hvis en testperson taler over sig.

 

HTC Sense bliver mere nedtonet

En anden interessant detalje, der kom frem ved Reddit-sessionen, var, at mobilproducenten har planer om at gøre HTC Sense endnu mere sobert og nedtonet. Dette ved at fortsætte med at rense brugerfladen for bloatware-programmer.

Dem, der vil forsøge at få en plads i HTCs testprogram, kan tilmelde sig her.

Se også: Nyheder og test af HTC mobiler