HTC mobil safirglas

HTC U Ultra med liquid design, bedste kamera til dato og kommer i safirglas-udgave

HTC har nu introduceret det, der bliver topmobilen fra selskabet her  foråret, nemlig HTC U Ultra. Herunder kan du se specifikationer, funktioner og pris for HTC U Ultra.

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

 

HTC U Ultra - design

Designmæssigt er der tale om liquid design, hvor metal og glas flyder ud i ét og hvor for- og bagside beståer af flere lags 3D-kurvet glas, der løber jævnt rundt om aluminiumsrammen og dermed skaber en glidende overgang mellem glas og metal.

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

HTC U Ultra måler 162,41 x 79,79 x 7,99 mm og vejer 170 gram.

Se også: Sammenlign pris på HTC mobiler

To skærme

Skærmen er på 5,7 tommer og kommer med 2K-opløsning og som noget nyt buer skærmen hele vejen rundt på telefonen, ikke kun på siderne, men også på hjørnerne.

Den kommer i en special edition med skærm lavet i safirglas – men ellers er der tale om Gorilla glass 5. Safirskærmen kommer kun med versionen med 128 GB hukommelse.

HTC U Ultra har en ekstra miniskærm øverst på skærmen, der viser notifikationer – den er på 2.05 tommer. Du kan bruge alle 5,7 tommer på den primære skærm til det, du vil, og få direkte adgang til dine kontakter, yndlingsapps og meget mere via ikonerne på den sekundære skærm.

Se også: Anmeldelse af HTC 10

 

Hurtig brugerflade

HTC U Ultra har Snapdragon 821 processor og 4 GB RAM samt 64 GB indbygget hukommelse samt plads til hukommelseskort.

Kameraet er et dual kamera på 16 megapixel og 12 megapixel. HTC lover, at der er tale om det bedste kamera i en HTC-mobil nogensinde og også selfie-kameraet har HTC gjort noget ekstra ud af med bredere wide angle.

Batteriet er på 4.000 mAh.

Se også: Anmeldelse af HTC mobiler

 

Personlig assistent

HTC U Ultra er baseret på den nye HTC Sense Companion – en personlig assistent der tager ved lære af, hvordan du bruger din smartphone.

Den foreslår dig at tage varmt tøj på og køre lidt tidligere på arbejde, når der er varslet snevejr, minder dig om at medbringe en mobiloplader på din forretningsrejse, og kan foreslå restauranter og reservere pladser til dig når du er på ferie.

HTC oplyser, at den den udvikler sig, at den lærer dig bedre at kende og vil dermed med tiden kunne komme med bedre forslag.

Som en ekstra krølle på halen har HTC U Ultra fire mikrofoner og kan genkende din stemme – også når den er i dvale.

Pris for HTC U Ultra

HTC U Ultra kommer i fire forskellige farver, men kun i sort herhjemme. Den får en pris på 5.990 kroner.

Se også: Nyheder om HTC