HTC One A9 ses på ny fotolækage

HTCs kommende mellemklassetelefon One A9 er igen dukket op på en serie fotografier, der spredes på nettet.

HTC One A9 ses på ny fotolækage

Den 20. oktober ventes HTC at vise deres næsten telefon i One-serien frem ved et event, der bliver sendt live på nettet.

Twitterkontoen @OnLeaks, der lækker information om kommende produkter, har lige publiceret en række fotos, der – hvis de er ægte – giver et tydeligt billede af, hvad der er på vej fra den taiwanske producent.

Se også: Sammenlign priser på HTC One mobiler og spar penge

 

Pænt med info om HTC One A9

Telefonen, der kan ses, skulle være en dummy – en slags prøveeksemplar tiltænkt at blive vist frem hos mobilforhandlere. Vi kan blandt andet se, at telefonen på billederne har volumenknapper på højre side og plads til micro SD- og simkort på den modsatte.

I fodenden er der perforeringer i coveret til højtalerne, høretelefonstik og et micro USB-stik.

Derudover har telefonen en oval hjemknap med noget, der kan være en fingeraftrykslæser. Det noget udstikkende kamera, der er på bagsiden, siges at være på 13 megapixel.

Se også: Test af HTC One M9

Lugter af mellemklassemobil

De seneste rygter om HTC One A9 siger, at den får en Amoled-skærm på fem tommer og 1080p-opløsning (1920 x 1080 pixel). Processorkraften hentes fra Snapdragon 615, udrustet med 2 GB RAM-hukommelse og et 2.150 mAh-batteri. Specielt processoren og batteriet indikerer kraftigt, at der er tale om en mobil i mellemklassesegmentet.

Telefonen forventes at køre Android 6.0 og HTC’s brugerflade Sense 7.

Se også: Aktuelle nyheder om HTC

Kilde.