HTC’s iPhone-klon snart klar i ny version – og vil ligne iPhone endnu mere!
HTC er eftersigende klar med efterfølgeren til den iPhone-lignende One A9, der blev lanceret sidste efterår til stor tilfredshed hos mange anmeldere og brugere. Den var og er nemlig rigtig god, om end den var lidt dyr lige da den kom frem.
Den fik en del omtale takket være dets heftige iPhone-kloneri, men HTC gav igen og forsvarede sig med, at det var Apple der i sin tid startede med at efterligne HTC’s design.
Se også: Sammenlign priser på HTC One A9
HTC One A9S – design
Men i hvert fald: Nu skulle HTC være klar til at lancere en ny version af One A9, nemlig One A9S. Det oplyser @evleaks, der er kendt for troværdige læk af informationer om kommende mobiltelefoner. Han har ganske enkelte lækket pressemateriale om A9S, så vi kan se, hvordan den formentlig kommer til at se ud.
Den har altså fået et ’S’ til efternavn (samme taktik som Apple benytter sig af til iPhone), men vi regner med at designet er nogenlunde det samme som tidligere.
Hvis HTC følger Apple-strategien med S-opdateringerne, så betyder det nemlig, at designet stort set vil være identisk med forgængerens design.
Ifølge billedet er der ikke de store forskelle på den gamle One A9 og den nye A9S, der er faktisk kun tale om et par små forskelle. En er, at HTC-logoet foran mangler, ligesom det var tilfældet på HTC 10.
En anden er, at kameraet lader til at være flyttet fra en placering midt på telefonen til venstre side på A9S. Med andre ord minder den faktisk endnu mere om en iPhone nu.
Se også: Test af HTC One A9
Skærm kun med Gorilla Glass 3
One A9S får en skærm på 5 tommer med fuld HD-opløsning og siges kun at få Corning Gorilla Glass 3. Gorilla Glass 4 er standard på topmodellerne og Gorilla Glass 5 har vi allerede set på Galaxy Note 7, så det må siges at være skuffende, hvis One A9S kun får version 3 af Gorilla Glass.
Gorilla Glass er en hårdfør skærmtype, som benyttes på størstedelen af alle premium-mobiltelefoner.
Se også: Test af de bedste HTC mobiler
Hukommelse og processor
Til at drive mekanikken i HTC One A9S skulle der være en 64-bit Snapdragon 617 octacore processor fra Qualcomm og 3 GB ram samt Adreno 405GPU.
32 GB intern hukommelse og microSD kortplads (op til 2TB) giver dig masser af plads til billeder og hvad du ellers har på mobilen.
Se også: Anmeldelse af HTC One A9
Kamera med RAW-billeder
Hovedkameraet på One A9S siges at blive på 13 megapixel med blænde f/2.0 med BSI-sensor, Phase Detection Autofocus (PDAF) og true tone LED blitz.
Som en ekstra bonus får den også optisk billedstabilisering som forgængeren havde samt understøttelse af raw-billeder. Softwaren til kameraet har en funktion til hyperlapse, time-lapse og slowmotion-videoer. Kameraet foran er på 4 megapixel.
Se også: Her er HTC mobilen der har overrasket positivt i Norden
A9S lanceres 1. september
Der er IFA 2016 i Berlin lige om lidt, og man regner nu med, at det bliver 1. september, i morgen, at HTC præsenterer One A9S.
Tidspunktet er nemlig også blevet afsløret af den meget pålidelige @evleaks.
Se også: De bedste mobilabonnementer
Pris for HTC One A9S
Når det gælder prisen, håber vi, at HTC lægger ud med et lidt lavere startpris sammenlignet med prisen for One A9 sidste år.
One A9 stod i cirka 4.600 kroner, da den kom frem, men kan i dag købes for 2.700 kroner. Så lav en pris behøver One A9S ikke få fra start, men kan vi komme omkring 3.500 kroner, vil det nok være godt for salget.
Er man glad for farver, er der godt nyt, for en af de få detaljer om telefonen, vi føler os mest sikre på, er, at den kan komme i sort, guld og sølv.
Se også: Nyheder om HTC One A9S
Opdatering:
Sagen er ikke slut. Vi har fulgt op på tematikken. Steen Jørgensen kunne ikke slippe historien. d. 30/8/2016 dykkede vi igen ned i emnet med artiklen Stor coverproducent afslører næste iPhone på billede – det bliver iPhone 7! – Klik her for artiklen.. Se også seneste nyt om temaet ved at trykke her..