HTC One Max test og pris: Flot gigant med to alvorlige udfordringer

HTC One Max – stor for at være stor

At lave en stor telefon bare for at have en stor telefon kan virke lidt uambitiøst, men det er lidt fornemmelsen, man sidder med med HTC One.

Der er for eksempel ingen smarte programmer, der udnytter den store skærm til at have flere skærme åbne på samme tid eller måske endda en pen af en art til arbejdsøjemed.

Der følger et noteprogram med, der hedder Scribble. Det er egentlig udmærket med en række skabeloner, der er lettere at overskue og gå til end på for eksempel Galaxy Note-produkterne fra Samsung, hvor der var så mange muligheder, at man ganske enkelt ikke kunne overskue at gå i gang med dem.

Den egner sig bedst til hurtige noter, og ideen er faktisk god. Man kan skrive løs med store bogstaver og så bliver de justeret ned til almindelig tekststørrelse. Jeg kan bare ikke se, hvordan man kan justere på skriftstørrelsen, og da den er meget lille, er det svært at læse, hvad der står.

Man kan også skrive med tastaturet på mobilen. Men skal man have nytte af den store skærm, må man på jagt i Google Play efter nogle apps, der kan bidrage til det.

HTC har dog meldt klart ud, at de ikke tænker på One Max som en phablet med phablet-funktionalitet, men “bare” som en stor udgave af HTC One.

Og den store skærm gør det også ekstra interessant at bruge den til at se film på og spille spil med. Med mindre man streamer, så fylder både film og spil meget, mange nye spil, i hvert fald store titler, fylder op mod 2 GB. Så skal One Max give mening at bruge til datatung underholdning, så skal der meget hukommelse til.

Og lige netop det får man med One Max. Man kan vælge mellem to udgaver, en med 16 GB og en med 32 GB.

Det i sig selv er måske ikke opsigtsvækkende, men kombinerer man den mængde med hukommelseskort op til 64 GB, som der er plads til, sammen med de 50 GB man får gratis i to år på Google Drev, udover de 15 GB, man har i forvejen, så har man pludselig rigtig meget plads at rutte med.