HTC One Mini test og pris: Lille og kvik med et par skæverter

HTC One Mini test og pris: Bare fordi noget er mini, behøver det ikke være dårligt. One Mini leverer dog både op- og nedture.

HTC One Mini test og pris: Lille og kvik med et par skæverter

HTC One Mini – brugerflade

HTC One Mini er udstyret med BlinkFeed – HTC’ egen nyheds-feeder. Den kan bruges til alle ens sociale medier, til et hav af nyhedskilder og ens kalender. Tanken er god – at integrere nyheder af alle slags i en egen app, men jeg synes, den er for visuelt baseret. Der er typisk 3-5 indgange på skærmbilledet og man kan så scrolle ned for flere.

Udfordringen er, at man hurtigt får krydset 6-8 kilder af til opdatering i appen, og så skal man for det første scrolle rigtig meget for at finde de mange nyheder, som de kommer med, og i hvert fald jeg er nervøs for at gå glip af vigtige nyheder eller kalenderopdateringer, da de måske er presset for langt ned i appen eller er helt væk.

Personligt ville jeg gerne have haft muligheden for at bruge BlinkFeed som mere rendyrket RSS-feeder for ganske enkelt at få bedre overblik.

htc-one-mini-blinkfeed

Nu vi er ved brugerflade-snak, så kan man komme ind til ”hurtig indstillinger”-menuen ved at trække to fingre ned fra toppen af skærmen. Her kan du så hurtig klikke ting som Wi-Fi, Flytilstand, lydprofil og så videre fra og til.

Derudover kommer One Mini med Sense 5.0, som er en noget forsimplet udgave af Sense, HTC’ egen brugerflade, som de har trukket henover Android.

I starten opleves den næsten for simpel, hvis man har prøvet tidligere HTC-modeller, men man vænner sig hurtigt til, at der er skåret ind til benet. Man kommer hurtigt rundt i menuerne og den loader websites hurtigt.

htc-one-mini-startskærm

Selvom den kun har 1 GB RAM og ingen opsigtsvækkende processor, så er brugerfladen så tilpas trimmet, at brugeroplevelsen ganske enkelt er fortrinlig, når man bevæger sig rundt i telefonen.

Læs test af smartphones her.