HTC One S test – S står for slank og solid

HTC One S test: Den er lavet af superbehandlet aluminium som en anden flyver og desuden fyldt med forskellige sociale og skybaserede tjenester.

HTC One S test – S står for slank og solid

_S. 4. Brug den i bilen_

 

Brug den i bilen
Det er også værd at nævne bil-funktionen og et par andre egenskaber, der følger med HTC Sense.

 

Bag bil-ikonet i opsætningen får du en tilpasset indstilling, hvor du hurtigt og med stor tekst og ikoner har adgang til navigation, telefon, internetradio og musik.

 

Ekstra store ikoner gør det enkelt at klikke, og det passer godt, når man vil montere telefonen i liggende position i bilen. Navigationen inkluderer kort, du kan downloade, og stemmeinstruktioner sving for sving, men efter 30 dage må du betale for fortsat at bruge den efter den afgiftsfri prøveperiode, der indgår.

 

biltilstand

 

I appen HTC Watch kan du købe og leje film til at se direkte i telefonen eller streame til en større skærm. De koster omkring 39 kroner at leje og cirka 129 kroner at købe og beholde.

 

watch

 

Har du selv film liggende på din comuter, kan du naturligvis også overføre dem og se dem på HTC One S, bare ikke med den medfølgende videoafspiller. Ingen af de film, vi smed over på den, kunne den selv afsspille, så vi måtte en tur i Google Play for at finde en afspiller – vi valgte den udmærkede MX Player og så gik det som smurt. Men det er for dårligt, at den medfølgende afspiller ikke kunne klare vores videoer.

 

video