HTC One test – The Special One

Med HTC One har HTC lavet en frygtelig flot telefon med en luksuriøs udstråling. At den desuden har kraft nok til at køre et kernekraftværk, gør det kun bedre, men på nogle områder er den en skuffelse - alligevel er HTC One den smartphone, vi ville vælge lige nu.

HTC One test – The Special One

Nye tider, ny Sense
En overraskelse, man får, når man tænder One første gang, er, at du bliver bedt om at koble mobilen til computeren og klare den indledende installation derfra. Det er ikke noget, man skal gøre, men min skepsis til trods kobler jeg lydigt USB-kablet til, taster kodeordet til min HTC-konto og får en behagelig overraskelse.

Jeg præsenteres for en masse fine apps, som jeg kan vælge at installere eller ikke at installere. Appene har korte beskrivelser, der fortæller, hvad de gør. Jeg kan også vælge at indstille regler for sikkerhedskopiering og andre småindstillinger.

At gennemføre installationen på en, i mit tilfælde, 14 tommer computerskærm med en mus og et rigtigt tastatur, samt hurtigt at få adgang til indstillinger og apps allerede under installationen, er en fremgangsmåde værd at anbefale.

Inde i telefonen med de første ”forhindringer” overstået, er det mest åbenlyst nye ved Sense version 5 en funktion, HTC kalder Blinkfeed (den er umulig at misse, eftersom den er installeret som hjemskærm på forhånd). Kort fortalt er det en nyhedsfeeder i form af paneler i diverse forskellige størrelser.

Her samles alt fra nyheder, du kan selv vælge blandt en række kilder og emne, til dine venner og bekendtes indlæg fra Facebook, Twitter og LinkedIn. Opsætningen minder meget om ”tiles”-tanken, som man finder i Windows Phone 8, og faktum er, at jeg godt kan lide det, tanken altså. For selvom om udførslen er fejlfri på overfladen, er der meget, der kunne have været bedre.

blinkfeed

Jeg ville ønske, jeg kunne få mere kontrol over hvad, der vises og i hvilken rækkefølge i BlinkFeed, og jeg ville ønske, at jeg kunne tilføje flere egne kilder. Forhåbentlig er der andre, der har samme tanker, og at disse ting kommer i opdateringer i fremtiden. Et ekstra plus må jeg dog tilføje for, at man kan ændre det sådan, at Blinkfeed ikke er startsiden, på den måde bliver det mere som en brugbar widget, du kan se på, når du har lyst i stedet for noget påtrængende hver gang, du låser op for skærmen.

           “Jeg ville ønske, jeg kunne få mere kontrol over hvad,

            der vises og i hvilken rækkefølge i BlinkFeed”

I øvrigt: nu vi kom ind på inspiration fra Windows Phone, så har HTC One også fået en børnehjørne eller Kid Mode, som det hedder. Her kan man oprette en profil til børnene, hvor de så kun kan få adgang til det, man selv vælger. Ideen er god nok og det fungerer sådan set godt, desværre er indholdet ikke på dansk, kun engelsk.

børnehjørnet

Går vi videre fra Blinkfeed, finder vi et mere minimalistisk Sense. Den traditionelle HTC-ur og vejr-widget er væk til fordel for en meget flottere og mindre påtrængende variant.

Den er til en vis del stadig animeret, men det mærker man mest, når man vælger verdensur, hvor animationen er en jordklode, der tilpasser sig efter tidszonen og er en stille og rolig sag. Længes man efter den traditionelle og mere bombastiske variant, er den stadig mulig at vælge som widget.

            “Minimalismen går også igen i app-samlingen,

              men der er det gået over i det absurde”

Minimalismen går også igen i app-samlingen, men der er det gået over i det absurde. Første gang, man åbner den, er den på forhånd installeret til at vise tre ikoner per række.

Når man samtidig skal scrolle op og ned i stedet for sidelæns, som man jo har vænnet sig til, bliver det en joke at forsøge at finde noget, selvom appene kan listes i bogstavorden. Heldigvis kan man ændre det sådan, at der er fire apps per række. Det er også irriterende, at man kun kan scrolle en side af gangen, så man ”hopper” fra skærm til skærm. Jeg havde foretrukket, at man kunne scrolle glidende op og ned.

app oversit

Den låste skærm er også lavet om, og nu har man mulighed for at tilpasse hvilken slags information, man vil vise der. Dog har man ikke fuld frihed, men må nøjes med forskellige temaer, der bygger på pakker som ”arbejde”, ”musik” eller billeder. Også notifikationslisten og LED-lampen kan tilpasses til at vise eller indikere det, du synes, er vigtigt.

På næste side kigger vi nærmere på kameraet – det går helt andre veje end hos konkurrenterne!

Seneste nyt om temaet

Vores redaktion har fulgt sagen og her er de seneste opdateringer. Redaktionen fulgte op på sagen. 20/3/2013 kørte vi et indlæg om Her er Telenors 4G-mobiler – se prisKlik her for den påfølgende artikel.. Læs også seneste nyt om emnet her..