HTC One X9 siges at være på vej

HTC  One A9 tog fusen på det meste af telebranchen med det, de fleste var enige om var lidt for meget en iPhone-kopi - nu skulle HTC så være på vej med One X9.

HTC One X9 siges at være på vej

HTC sælger selv deres seneste One A9 som en “hero” mobil, altså det bedste selskabet kan præstere – den er sådan set også god, men mangler altså lidt for rigtig at kunne gå som en hero-mobil.

Nu rygtes det dog, at HTC kan være på vej med en rigtig hero-mobil, nemlig One X9. Skærm-størrelsen er ukendt, men rygterne siger 2K-skærm. Mon ikke den har skærm på mindst 5,2 tommer for ikke at skulle ligge og konkurrere med One A9, der har skærm på 5 tommer.

Batteriet rygtes at være på 3.500 mAh og vi ser normalt kun mobiltelefoner med 3.500 mAH batteri, hvis de har skærm 5,5 tommer eller mere.

Se også: Test af HTC One A9 

 

Kraftfuld One X9

Processoren siges at være en quad core Snapdragon 820-processor, men der er også rygter om, at One X9 bruger MediaTeks Helio X20 System-on-Chipset.

Rygterne siger om 3 GB RAM og 32 GB intern hukommelse eller 4 GB RAM og 64 GB eller 128 GB hukommelse.

One X9 skulle blive bygget i metal, hvilket efterhånden er blevet et HTC-signatur og hovedkameraet skulle være på 23 megapixel, mens den skulle komme med 4 UltraPixel på froten – ligesom på flere andre HTC-mobiler. Fronten skulle også være prydet med to højtalere med HTC BoomSound.

Det må forventes, at HTC One X9 vil køre med Android 6.0 og HTC Sense 7.0 fra start.

Se også: Sammenlign priser på HTC One A9 og spar penge

 

Hvad er op og ned om X9?

Grundlæggende er det lidt svært at blive klog på rygterne om HTC One X9. For eksempel batteriet på 3.500 mAh, der indikerer skærm på 5,5 tommer.

Det vil dog være mærkeligt, hvis HTC skulle prøve at gå gang i salget igen med en mobil med skærm på 5,5 tommer, der ikke appellerer til en bred køberskare. HTC har tidligere prøvet kræfter med en phablet med One Max med skærm på 5,9 tommer og den blev ingen succes.

Formentlig bliver vi klogere på rygterne inden for de nærmeste uger.

Se også: Nyheder om HTC