test af htc u11

HTC U11bliver mini-succes for HTC

Designmæssigt ligger HTC ganske langt fra de storsælgende Galaxy S8 og LG G6, men alligevel er det lykkedes HTC at få en mindre succes med deres U11-model.

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

 

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

Op til en måneds ventetid på HTC U11

Faktisk er det gået så godt, at dette seneste flagskib fra HTC er udsolgt hos både Amazon og på selskabets egen hjemmeside. Som det ser ud lige nu, kan du komme til at vente op til en måned, før du kan få din HTC U11, hvis du bestiller i dag.

Det er desuden alle de tre farver-varianter, Amazing Silver, Sapphire Blue og Brilliant Black, der har solgt godt. Faktisk er den eneste mulighed på Amazon lige nu Amazing Silver, alt andet er udsolgt, og du må se i vejviseren efter at få fingrene i en U11 lige nu og her.

Se også: Sammenlign priser på HTC U11

 

Godt nyt for HTC

For HTC er dette den bedste besked, de kunne få. Dels fordi det længe har gået ret skidt for dem, og dels fordi de har fået meget kritik for ikke at følge med de herskende trends osv. Noget, der dog taler for U11 er, at den prismæssigt ligger noget under for eksempel Samsungs Galaxy S8, selvom hardwaren ikke er så anderledes.

Vi ved selvfølgelig ikke, hvor mange telefoner HTC havde klar til salg og det er egentlig heller ikke optimalt ikke at kunne levere i forhold til efterspørgslen, når man nu i forvejen har det svært på markedet.

Se også: Test af HTC U11

 

For og imod køb af HTC U11

Den største kritik, vi faktisk kan rette mod U11, er netop designet, der er lidt gammeldags. Dog giver materialevalget lidt modernitet til telefonen, og indeni er der ikke noget at klage på med en Snapdragon 835 chip. Med på plussiden er også IP67-klassificering, hvilket betyder vand- og støvtæthed, samt et ret kompetent kamera.

Der er endnu et minus, der kan få mange til at vælge modellen fra – den har ikke noget stik til høretelefoner. Dette er der dog løsninger på. Dels har HTC lavet en dongle, der kan klare det, og dels et par USonic høretelefoner, der desuden lukker al lyd ude. Lige nu er der ikke noget nyt om et nyt flagskib fra HTC. De arbejder dog tæt sammen med Google omkring den næste Pixel-telefon. Vi kan jo håbe på, at de opper sig lidt designmæssigt.

Se også: Nyheder om HTC U11