HTC U11 Eyes: Dual front kamera og kæmpe batteri

HTC U11 Eyes kommer med dual front kamera, skærm med 18:9 format og batteri på 3.930 mAh - se specifikationer, funktioner og pris.

HTC U11 Eyes: Dual front kamera og kæmpe batteri

HTC U11 Eyes er ny version af den glimrende U11 og kommer med dual kamera på fronten til lækre selfies og et batteri på 3.930 mAh. Specifikationer og funktioner på HTC U11 Eyes.

HTC bliver ved med at sende spændende og interessante telefoner ud på markedet og seneste mobil er U11 Eyes, der kommer med et par gode nyheder sammenlignet med den almindelige U11.

 

Dual front kamera med HDR på U11 Eyes

U11 Eyes er udstyret med dual front kamera, hver på 5 megapixel og HDR. Med dual kamera på fronten kan man tage selfies med sløret baggrund (også kaldet bokeh-effekt) og man kan justere graden af sløring, inden man tager billedet eller efterfølgende.

Frontkameraet er også udstyret med en skønhedsindstilling – sådan en funktion bruges ofte til at fjerne ujævnheder og pletter på ansigtet. Blænden på dual front kameraet er på F/2.2.

Der sidder ét enkelt kamera på bagsiden på 12 megapixel med blænde F/1.7 og det får hjælp til at tage skarpe billeder med optisk billedstabilisering.

Se også: Priser på HTC U11

 

Kraftfuld batteri

U11 Eyes har et batteri på 3.930 mAh, betydeligt kraftigere end det batteri der sidder i U11. Derfor kan vi forvente lang batteritid på én opladning med U11 Eyes. Selvom telefonen kun har Snapdragon 652 processor, så har telefonen alligevel lynopladning.

Der er ingen oplysninger om trådløs opladning, så det understøtter telefonen formentlig ikke.

Se også: De bedste HTC mobiler til prisen

Processor og RAM

Der sidder som nævnt ovenfor en Snapdragon 652 processor i U11 Eyes. Det er lidt skuffende i en mobil som denne. Der er dog 4 GB RAM i telefonen og 64 GB indbygget hukommelse med plads til hukommelseskort.

Selvom processoren langt fra er den hotteste og mest kraftfulde, så burde U11 Eyes have en brugerflade, der er hurtig nok for de fleste.

Se også: Anmeldelse af HTC U11

 

Øvrigt funktioner – Edge Squeeze

Telefonen er også vandtæt og har ansigtsgenkendelse og skulle kunne bruges, selvom man har solbriller på eller en maske hen over mund og næse – noget der bliver brugt meget i storbyer i Kina. Fingeraftryksscanneren sidder på bagsiden.

Skærmen er på 6 tommer med fuld HD-opløsning og 18:9 format. Telefonen har ikke jackstik. U11 Eyes er også udstyret med Edge Squeeze, hvor man ved at trykke på forskellige måder på siden af telefonen kan aktivere forskellige apps og funktioner på telefonen.

Se også: Guide til HTC mobiler

 

Pris og lancering

HTC U11 Eyes kommer i farvene rød, sølv og sort og koster fra godt 3.000 kroner. I første omgang kommer telefonen kun ud i Hong Kong og Kina og der er ingen informationer endnu om en global lancering.

Den har ellers det, der skal til for at kunne blive interessant på for eksempel det danske marked. Selv til en pris på lige under 4.000 kroner ligner den en meget værdig konkurrent til for eksempel OnePlus 5T og den netop annoncerede nye Samsung Galaxy A8 (2018), begge telefoner lige under 4.000 kroner.

Se også: Nyheder om HTC