Kæmpe test – HTC Sensation XL med himmelsk lyd

HTC Sensation XL er en mobil, der størrelsesmæssigt får en til at hæve øjenbrynene, men det er lyden, man som musikelsker sætter pris på.

Kæmpe test – HTC Sensation XL med himmelsk lyd


Fedtet med hukommelsen

Det er ikke første gang, jeg klager over HTC’s indstilling til hukommelse i mobilen, og det er nok heller ikke sidste.

Sædvanligvis fedter selskabet med den interne hukommelse, men med XL har de i hvert fald været rimelig generøse med 16 GB (selvom en del bruges af styresystemet). Men at de ikke har inkluderet en hukommelseskort-plads, går over vores forstand.

Put et par film ind i telefonen, og download nogle spil, så opdager man hurtigt, at de der gigabyte ikke rækker til musiksamlingen. Man kan da argumentere, at flere og flere i dag benytter Spotify og WiMP, men da mister man desværre også Beats-lydforbedringerne, som mobilen bidrager med.

Desuden sidder ikke alle med fri surfing-abonnementer og konstant dækning. Måske synes HTC, at en god FM-radio kompenserer, og selvom vi er enige i, at det er et fint supplement, foretrækker vi muligheden for yderligere 32 GB lagerplads med hukommelseskort, hvis vi absolut skal vælge.