Kæmpe test – HTC Sensation XL med himmelsk lyd

HTC Sensation XL er en mobil, der størrelsesmæssigt får en til at hæve øjenbrynene, men det er lyden, man som musikelsker sætter pris på.

Kæmpe test – HTC Sensation XL med himmelsk lyd

Kæmpe skærm

Skærmen er gigantisk på Sensation XL (deraf navnet er mit gæt), men det betyder ikke automatisk, at størrelsen er god i alle forbindelser.

Skærmens positive egenskaber er, at den har en god betragtningsvinkel, er lysstærk, god til farvegengivelse, om end mere nedtonet end på Super AMOLED-skærme, at den er god at surfe på, og det fungerer overraskende godt at se indholdet udendørs i dagslys.

Derudover er den naturligvis også rigtig fin til spil og til at se film på, hvis man altså enten gider selv at konvertere sine dvd’er om til et format, den kan afspille, eller hvis man kan være så heldig at finde noget indhold i HTC’s egen filmtjeneste, HTC Watch.

watch

film

Her kan man leje eller købe film, men indholdet er stadig ikke meget at råbe hurra for. Heller ikke prisen, der er lige i overkanten.

Når det gælder understøttelsen af filer, er der også lidt knas. Vi kunne for eksempel ikke få den til at afspille videoer i 1080p, kun videoer i 720p. På billedet her under er filen med udråbstegnet i 1080p, mens de to andre er i 720p.

Det er lidt besynderligt, at en smartphone, der er så oplagt til at se video på, skal have den begrænsning som udgangspunkt.

video format

Det kan måske være lidt hip som hap billedmæssigt om det er 1080p eller 720p, men har man videoer liggende i 1080p, skal man altså til at konvertere dem om for at kunne afspille dem på Sensation XL.