Læk afslører HTC Desire Eye
Den 8. oktober afholder HTC et event i New York, hvor de præsenterer et eller flere produkter. Det har tidligere været spekuleret i, at HTC ville lancere et slags actionkamera a la GoPro, men det lader nu også til, at de er på vej med en mobil.
HTC Desire Eye kaldes den ifølge Mobilegeeks og den store nyhed ved den mobil ser ud til at være, at den holder liv i kampen mellem mobilproducenterne om at lave den ultimative selfie-mobil. Med Desire Eye sker det i form af et frontkamera med 13 megapixelkamera, aperture F2.0 og fotolampe.
Som billedet viser, ser den ud til at blive ganske farveglad, den nye mobil.
Selv om vi her på redaktionen ikke er synderligt begejstrede for selfie-fænomenet, så kan du selvfølgelig læse alt om den nye HTC Desire Eye her på mobil.nu i morgen.
Ude efter en billig HTC mobil? Se bedste priser i prisguide.