htc vive test

Nyt og lettere HTC Vive på vej

Vi har endnu ikke helt set noget, som føles helt smart og lækkert inden for virtual reality verden, når det kommer til headset.

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

Det største og mindst praktiske må dog nok være HTC Vive, men det skal også lige siges, at det også skulle være det bedste på markedet. Om nogle år vil vi nok se den samme udvikling som med smartphones, at vi får tingene skrumpet ned til nogle kompakte gadgets.

Den gode nyhed er, at der måske er et nyt headset på vej, som netop skulle være en mindre og mere kompakt udgave af HTC Vive. Hvis du endnu ikke har købt det, så kan det være du skal vente lidt.

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

Et indlæg på siden Reddit fortæller en bruger  om et møde han har været med til sammen med analytikere fra Taiwan Paiho, der er leverandørerne af pandebåndet på HTC Vive.

Ifølge brugeren afslørede to direktører og en talsmand, mere eller mindre, at HTC arbejder på en ny og lettere model – men med de samme specifikationer.

 

Hvis rygterne taler sandt, kan vi komme til at se et nyt headset i slutningen af året, eller måske i 2017. Man kan forestille sig, at folk der har investeret i HTC Vive nok bliver lidt bitre over, at der kommer en lettere model bare et års tid efter, men indtil videre er det stadig på rygtebasis, så lad os lige drysse en gang salt over.