Rygte: HTC 11 kommer med ny super processor, hele 8 GB RAM og dual kamera
Selvom HTC 10 ikke fik så stor opmærksomhed i 2016, så er den faktisk en af de bedre telefoner på markedet i den øverste prisklasse. Men netop prisen gjorde, at mange kiggede på, hvad man ellers kunne få de penge, og der kunne den ikke hamle op med Samsung Galaxy S7 eller Huawei P9 for den sags skyld. Nu prøver de så snart igen med HTC 11.
Med HTC 11 vil HTC komme med det ypperste inden for smartphones, når det gælder specifikationer og samtidig levere det samme som både Galaxy S8 og iPhone 8 er rygtet til at gøre, nemlig at få skærmen til at dække næsten hele fronten.
Se også: Test af HTC 10
HTC 11 med 8 GB RAM
I følge BGR kommer HTC 11 med noget, der får enhver HTC fan til at slikke sig om munden. Processoren bliver Qaulcomms Snapdragon 835, hele 8 GB RAM(!) og dual kamera system.
Med den nye processor bliver HTC 11 helt sikkert en super hurtig telefon og de 8 GB RAM skader bestemt ikke – dobbelt så mange som på HTC 10. Det bliver i øvrigt interessant at se, hvad de mange GB RAM skal bruges til – måske noget inden for virtual reality, som HTC satser meget på med hele deres HTC Vive projekt.
Se også: Sammenlign priser på HTC 10
Dual kamera i HTC 11
Det bliver også interessant at se, hvordan HTC vil udnytte dual kameraet. Der vil med garanti komme noget af det vi har set på iPhone 7 Plus og Huawei Mate 9 Pro, der begge kan få en fed bokeh effekt på billeder.
Se også: Billige HTC mobiler
Forventet pris for HTC 11
Prisen på HTC 11 bliver nok ikke i den billige ende. Da HTC 10 blev lanceret, lå prisen på cirka 6.000 kroner – en kende for dyrt, hvis man gerne vil tiltrække kunder. Prisen er ikke oplyst endnu, men vi regner med noget nær det samme som sidste model. Så altså en pris omkring 6.000 kroner for HTC 11.
Bliver du fristet af den kommende HTC 11 og de specifikationer den muligvis kommer med?
Se også: Nyheder om HTC