micron

Amerikanske Micron har fundet et smuthul: Sælger igen komponenter til Huawei

Den amerikanske producent af flash-hukommelse, Micron, er igen begyndt at sælge dele til Huawei, selvom de amerikanske sanktioner har gjort det forbudt. De har nemlig fundet en måde at omgå sanktionerne på uden at bryde reglerne.

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

 

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

Smuthul til at arbejde med Huawei igen

Det handler om, hvordan de enkelte komponenter er stykket sammen og hvor stor en del af komponenterne, der består af amerikanske dele. I følge Stifel Nicolaus-analytikeren Kevin Cassidy opfattes en chip ikke som amerikansk med mindre mindst 25 procent af den består af dele fra USA. Stifel Nicolaus er en amerikansk investeringsbank og i følge New York Times skulle flere amerikanske selskaber være i gang med at overveje samme mulige smuthul, her i blandt Intel, men det er ikke bekræftet endnu.

At Micron vælger at benytte sig af den definition for, hvornår en chip kan opfattes som af “amerikansk oprindelse”, så skyldes det, at hele 13 procent af Microns globale indtægter kommer fra Huawei.

Dette er i hvert fald en interessant udvikling og det bliver spændende at se, om andre amerikanske tech-selskaber går samme vej – særligt om det er en smutvej, som også Google kan gå i forhold til Android og deres mange tjenester.

Det bliver også spændende at se, hvordan de amerikanske myndigheder med præsident Donald Trump i spidsen reagerer på dette.

Se også: Nyheder om Huawei og amerikanske virksomheder