Christopher skal få unge kvinder til at vælge Huawei

Christopher og Huawei har indledt et samarbejde - målet er at få flere yngre kvinder til at vælge Huawei mobiler.

Christopher skal få unge kvinder til at vælge Huawei

Den danske popstjerne Christopher har indgået et samarbejde med Huawei og samarbejdet skulle gerne mønte ud i, at Huwaei får fat i flere yngre kvinder. De to parter har indgået en ambassadøraftale, der gælder hele 2018 og Christopher forklarer, at han er virkelig glad og stolt over at samarbejde med et globalt brand som Huawei, der har så store ambitioner.

“Hele deres filosofi om at gøre det umulige muligt tiltaler mig rigtig meget og passer godt til mit eget mindset og mine ambitioner,” siger Christopher om samarbejdet.

Se også: Find bedste pris på Huawei mobiler

 

Christoffer skal få unge kvinder til at få øjnene op for Huawei

I følge en befolkningsundersøgelse, som Huawei har lavet, bruger 72 procent af unge danske kvinder smartphone-kameraet flere gange om ugen og hver femte kvinde tager en selfie hver dag. Med et så markant brug af kameraet, er det uden tvivl et af de vigtigste egenskaber i en moderne smartphone og  med den viden ønsker Huawei at styrke markedsføringen af deres produkter over for de danske kvinder.

“Vi ved, at smartphone-kameraet betyder utroligt meget for alle brugere. Ikke mindst de unge kvinder som bruger det rigtig meget. Vi ser et stort potentiale for vores produkter blandt danske kvinder, især med Huawei P20 Pro, som er blevet vurderet til at have verdens bedste smartphonekamera,” siger Marie Dam Feldborg, der er Senior Marketing Manager hos Huawei Danmark og hun vurderer, at aftalen med Christopher kan hjælpe dem til at nå endnu flere danske kvinder.

“Vi kan snakke nok så meget om specifikationer, priser og kvalitet, men for mange handler det jo også om, at have nogle positive associationer og følelser omkring brandet, og det er her vi håber, at samarbejdet med Christopher kan løfte os yderligere”, forklarer hun.

Se også: Anmeldelse af Huawei P20

 

Strategisk vigtigt samarbejde

Huawei kalder samarbejdet med Christopher for et vigtigt strategisk skridt for dem i bestræbelserne på at nå bredere ud til den danske befolkning og kalder Christopher for et naturligt valg at arbejde sammen med, da han ikke bare er populær og ambitiøs, men også er en virkelig sympatisk person med gode værdier, forklarer Marie Dam Feldborg.

Se også: Nyheder om Huawei