Danmarks forsvarsminister bekymret over Huaweis forbindelse til Kina
Danmarks Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) sagde i forbindelse med et samråd i dag, at han og regeringen er bekymret over, at Huawei kommer til at udbygge 5G-netværk i Danmark.
SF’s it-ordfører Lisbeth Bech Poulsen, mener at Huawei helt skal forbydes at bygge vigtig 5G infrastruktur i Danmark og det var hende, at havde kaldt til samråd for at høre ministerens vurdering af sagen. Og ministeren var altså enig med Lisbeth Bech Poulsen i, at man skal være ekstra varsom med Huawei i Danmark.
Danmarks forsvarsminister: Huawei forpligtet over for Kina
Claus Hjort Frederiksen forklarede, at Huawei er forpligtet til at give vigtige informationer videre til Kina og det er informationer, de kan erhverve sig via teleinfrastruktur i Danmark. 5G-nettet er på mange måder kritisk, da det vil give adgang til hele det opkoblede samfund, der omfatter føreløse biler, sundhedsvæsenet, lufthavne og så videre.
Ministeren forklarer videre, at Center for Cyber Sikkerhed er i dialog med TDC om problemet. Claus Hjort slår videre fast, at vi faktisk ikke ved, hvem der ejer Huawei – er det privatejet eller er det et statsligt ejet selskab.
Han siger dog også, at man ikke bare kan forbyde Huawei, men man kan forbyde og kontrollere, hvilke virksomheder, der må levere bestemte leverancer.
“Vi har selvfølgelig brug for konkurrence, så vi får de bedste løsninger til gavn for danskerne. Men vi skal ikke være naive, og vi er i gang med at se på, hvad vi kan gøre for at sikre tryghed ved de leverandører, vi bruger til det danske telenet”, sagde han under samrådet.
Se også: Priser på de bedste Huawei mobiler
Hybrid krigsførelse
Over for BT siger Claus Hjort, at kineserne er meget optaget af spionage mod private virksomheder, patenter og den slags og kalder det for hybrid krigsførelse og indikerede på samrådet, at Huawei er et vigtig instrument i dette.
Lisbeth Bech Poulsen supplerer og siger, at Kina er blevet et mere autoritært styre og at de har søsat verdens største masseovervågnings-eksperiment af landets egne borgere. “Infrastruktur handler om national sikkerhed”, slår Lisbeth Bech Poulsen fast overfor BT.
Hun er glad for, at Claus Hjort tager sagen alvorligt og forventer, at han og regeringen handler hurtig på tingene, ellers kalder hun ham i samråd igen.
Se også: Nyheder om Huawei og Danmark