Danske teleselskaber har ingen kommentarer til Huawei / Google sagen

Vil de danske teleselskaber sælge Huawei-mobiler indtil man ved mere om Huawei / Google situationen og hvordan står man som kunde, hvis man har købt Huawei-mobil gennem et teleselskab?

Danske teleselskaber har ingen kommentarer til Huawei / Google sagen

Ingen af de danske teleselskaber har kommunikeret noget ud på sociale medier omkring den verserende sag med Huawei, der er blevet suspenderet af Google og derfor ikke kan benytte sig af den fulde version af Android, men kun den helt basale og begrænsede open source-udgave af styresystemet og Google har også meldt ud, at Huawei ikke kan benytte sig af Googles mange tjenester.

Vi har kontaktet de danske teleselskaber for at høre, hvorvidt de stadig vil sælge Huawei mobiler i den nærmeste fremtid, indtil der er kommet klarhed over situationen og hvordan står kunderne står, når de har købt Huawei-mobil gennem teleselskaberne. Desværre kan hverken TDC / YouSee, Telia, Telenor eller 3 sige noget konkret endnu.

 

Teleselskaberne om Huawei / Google situationen

Herunder kan du se svarene fra TDC, Telia, Telenor og 3.

TDC: “Vi kan ikke sige så meget andet end at Huawei og Google har meldt ud, at der fortsat vil være sikkerhedsopdateringer til både de solgte telefoner, og dem vi har i sortimentet på nuværende tidspunkt. Vender tilbage når vi ved noget mere”, pressechef for TDC, Peter Glüsing.

3: “Vi har ikke nogen kommentarer i øjeblikket. Det er nyt for os, og vi er ved at finde ud af, hvad der er op og ned i sagen”, Head of PR & Communications for 3, Rikke Juul Rokkedal Therkildsen.

Telia: “Vi er dialog med relevante parter – herunder Huawei – for at få klarhed over, hvilken betydning et eventuelt Android-forbud vil få for eksisterende og fremtidige kunder med Huawei-produkter”, Telias pressechef, Mads Houe.

Telenor: “Vi mener, at kunderne bør kende til situationen. Derfor valgte vi i går at informere om sagen på vores hjemmesider og i vores butikker. Vi følger situationen meget tæt, men ved endnu ikke, hvilken påvirkning det kan få. Vi har taget kontakt til Google og Huawei for mere info og kommer med mere information, så snart vi ved mere om, hvad det kan betyde for vores kunder,” Telenors Kommunikations- og CSR-chef, Lise Kirkegaard.

Se også: Sammenlign priser på mobiltelefoner

 

Garanteret nødvendige sikkerhedsopdateringer til 19. august

Efter vi modtog svar fra TDC, 3 og Telia står det klart, at den amerikanske regering har givet tilladelse til Huawei til at de kan opdatere deres telefoner med nødvendig sikkerhedssoftware frem til og med den 19. august.

Det gælder dog kun for produkter, der er købt senest den 16. maj. Det betyder, at man ikke kan forvente, at Android Q kommer til Hauweis telefoner, heller ikke selv om man har en mobil, der tidligere har været oplyst til at få opdateringen.

Huaweis Vice President of Marketing Operation, Alex Wang, har i øvrigt bekræftet over for mobil.nu, at Mate X, selskabets første foldbare mobil, kommer til juli som planlagt og at de arbejder tæt med Google om at finde en løsning på Android-problemet.

Se også: Nyheder om Huawei i Danmark

Seneste nyt om emnet

Her følger vi op med den seneste udvikling om emnet. Redaktionen fandt det relevant at følge op på temaet. 9/5/2019 tunede vi igen ind på emnet med en artikel med temaet Mobilt bredbånd: Guide til de bedste abonnementer + fordele – Den videre historie om temaet finder du her. Se også seneste nyt om temaet her..