DTU forlænger samarbejde med Huawei om udvikling af IT-talenter

DTU og Huawei forlænger samarbejde i yderligere fem år, hvor nye danske DTU-studerende skal arbejde tæt sammen med Huawei om udvikle IT-kompetencer.

DTU forlænger samarbejde med Huawei om udvikling af IT-talenter

Alle lande, også Danmark, har brug for flere kompetente IT-studerende og derfor har Huawei og DTU netop forlænget deres aftale om talentprogrammet Seeds for the Future, der uddanner IT-talenter gennem hands-on-erfaring med en af verdens største techvirksomheder.

 

Huawei og DTU vil udvikle IT-studerendes evner

Tal fra IT-branchen viser nemlig en massiv mangel på studerende med IT-kompetencer i Danmark, og hver tredje danske IT-virksomhed må takke nej til opgaver på grund af mangel på den rette arbejdskraft. Det har Huawei Danmark sat sig for at gøre noget ved blandt andet via talentprogrammet Seeds for the Future, som sikrer studerende viden og arbejdserfaring fra Huaweis hovedkvarter i Shenzhen.

I samarbejde med Danmarks Tekniske Universitet (DTU) giver Huawei en række studerende mulighed for at blive en del af talentprogrammet Seeds for the Future. Et program, hvor udvalgte studerende fra 108 lande bliver budt indenfor hos Huawei.

“Med Seeds for the Future-talentprogrammet får de studerende et særligt indblik i morgendagens teknologier inden for netværk og telekommunikation. Og de oplever, hvordan vi arbejder med innovation hos Huawei på daglig basis. Man kan sige, at vi investerer i de bedste studerendes udvikling og giver dem en smagsprøve på en karriere inden for IKT, samtidig med at de får et værdifuldt netværk med andre studerende fra rundt omkring i verden,” siger Jiang Lichao, der er øverste chef i Huawei Danmark.

Se også: Priser på Huawei telefoner

 

Vigtig studerende får indblik virkelige produkter

Målet er, at samarbejdet udvikler endnu flere danske IT-talenter, når de studerende får hands-on erfaringer og undervisning af Huaweis forsknings- og udviklingsteam. Den direkte kontakt til den kinesiske tech-gigant er ifølge DTU en unik mulighed, fordi Huawei kan tilbyde et internationalt indblik i en af verdens største techvirksomheder. Netop derfor er aftalen mellem DTU og Huawei blevet genforhandlet og forlænget med endnu 5 år.

“Det har været en rigtig god oplevelse for de studerende, der tidligere har været afsted. Både teknologisk og kulturelt. Jeg mener, at vi her på DTU har supergode laboratorier, men det at få lov at smage på den teknologiske front er noget, som altid vil gøre et stort indtryk – uanset om man er en ung studerende eller gammel rotte. Jeg har selv været ovre at besøge Huawei og var meget imponeret. Det er cutting edge. Og der er ikke tale om forskningsprojekter – det er reelle produkter, som er ekstremt avancerede rent teknologisk”, forklarer Lars-Ulrik Aaen Andersen, der er direktør for Institut for Fotonik på DTU.

Seeds for the Future har siden 2014 været en del af Huaweis samarbejde med DTU og Aalborg Universitet og har udviklet 50 danske IT-talenter, der har deltaget i den to-uger lange sommerskole i Beijing og Shenzhen.

Det næste hold studerende fra DTU tager til Shenzhen i juni 2020.

Se også: Nyheder om Huawei