huawei logo

England godkender formelt 5G-aftale med Huawei i dag

Trods massivt pres fra de amerikanske myndigheder har de engelske myndigheder besluttet sig for at benytte 5G-udstyr fra Huawei. Financial Times skrev forleden, at England vil give tilladelse til at Huawei kan hjælpe til med at udbygge 5G-nettet i England og nu siger kilde, der ønsker at være anonym, som mobil.nu har talt med, at de engelske myndigheder i National Security Council lige nu er i gang med at få formaliteterne på plads for aftalen.

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

 

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

USA tossede over engelsk 5G-aftale med Huawei

Ifølge kilden er amerikanske “stiktossede” over, at England indgår aftalen med Huawei og derfor vil tonen være direkte hård i det, som de engelske myndigheder vil kommunikere ud i forhold til, hvad Huawei får lov til og hvilke sikkerhedsforanstaltninger, de skal følge. Den hårde tone bliver brugt for at berolige og være mest mulig imødekommende over for amerikanerne.

USA har en aftale med Australien, New Zealand, Canada og England om tæt informationsdeling på tværs af landene og USA har sagt, at den aftale kan være i fare, hvis England benytter 5G-udstyr fra Huawei.

Se også: Fra 1G til 5G

 

Huawei får ikke adgang til core-netværket i England

Kilden forklarer, at det betyder, at Huawei ikke vil få adgang til at udbygge core-netværket i de engelske mobilnet. Det betyder, at Huawei har tilbyde produkter inden for antenner og basestationer, der sidder i master og på tage. Denne type produkter er mindre sårbare end for eksempel core-servere og -systemer, hvor kundeinformation bliver håndteret.

Vi følger naturligvis sagen tæt i dag, da den kan danne præcedens for andre landes beslutning, når det gælder 5G-leverandører.

Se også: Nyheder om Huawei