Første billeder lækket af Huawei P20 – der er ikke tre kameraer

De første billeder er nu lækket af Huawei P20 og de viser ikke tre kameraer, som rygterne har sagt den vil få - det kan dog komme på en Pro-model.

Første billeder lækket af Huawei P20 – der er ikke tre kameraer

De første billeder er nu lækket af Huawei P20, efter Android Authority har fået fat i et eksemplar af den kommende topmodel fra Huawei – P20 ventes at blive lanceret i slutningen af marts ved et event i Paris.

Mindre ramme på Huawei P20

Billederne viser, at Huawei går efter et endnu mere rammeløs (bezel-less) design med langt mindre ramme i top og bund af telefonen sammenlignet med for eksempel forgængeren P10. Ser man på kanterne ser det ud som om, der nærmest ingen ramme er over hovedet, men at skærmen går helt ud til kanten. Den prototype, der vises billeder af, kunne ikke tændes, så det er svært at vurdere, hvor langt ud selve skærmen faktisk går.

I hvert fald kan vi se, at kanterne virker mere afrundede, så den ligger mere behageligt i hånden, lyder det.

Se også: Priser på Huawei P

 

Touch-knapper til volumen

Der er heller ingen fysisk volumenknap på telefonen, men oven over powerknappen på højre side kan man se nogle touch indikatorer, hvilket kunne tyde på touch-knapper til volumenstyring.

Det bliver interessant at se, hvordan det fungerer at swype lydstyrken op og ned på denne måde i stedet for at trykke på en fysisk knap.

Se også: Anmeldelse af Huawei P

Billeder af P20 viser kun to kameraer – ikke tre

Som man kan se på billederne, så er der kun to kameraer og ikke tre, som rygterne ellers har sagt. Android Authority siger dog, efter at have talt med deres kilde, at der kommer to versioner af P20, en almindelig og en Pro eller Plus og at den ene vil have tre kameraer – formentlig Pro / Plus versionen.

Kameradelen på bagsiden var visuelt ganske tydelig på P10 med en anden farve end på resten af telefonen, men på P20 bliver kameraet rent visuelt mere end del af telefonen, selvom man selvfølgelig stadig kan se det.

Se også: Guide til Huawei Mate 10 Pro

To højtalere

Billederne viser også, at P20 får to højtalere og ikke kun en højtaler som på P10. I hvert fald er der boret ud nederst på telefonen på en måde, der kraftigt indikerer, at der er to højtalere.

Det kan også være en spørgsmål om design, for ret beset giver det ikke så meget mening at have to højtalere placeret så tæt på hinanden, hvis man er ude på at give stereolyd.

Se også: Rygter om Huawei P20

kilde