Går imod Trump: Amerikanske tech-virksomheder vil ikke bandlyse Huawei

Amerikanske tech-virksomheder afviser at skrive under på aftale, der har som formål at blokere for handel med Huawei - de frygter det bliver opfattet som karteldannelse.

Går imod Trump: Amerikanske tech-virksomheder vil ikke bandlyse Huawei

Den amerikanske regeringstop arbejder på en plan, der skal gøre det muligt helt at holde kinesiske virksomheder ude af det amerikanske marked, særligt Huawei er på kornet i den plan.

 

Amerikanske virksomheder afviser total boykot af Huawei

Det er dog ikke en plan, der møder opbakning fra amerikanske tech-virksomheder og teleselskaber. Trump-regeringen har forsøgt at få en række amerikanske selskaber til at underskrive en aftale, der betyder, at de ikke må købe udstyr hos kinesiske virksomheder.

Det vil virksomhederne ikke være med til. Financial Times skriver, at de amerikanske selskaber er bange for at en sådan aftale, hvor internationale virksomheder udelukkes, vil blive opfattet som karteldannelse og dermed vil der være risiko for søgsmål mod dem.

Det vil ganske enkelt være i strid med konkurrencereglerne at udelukke virksomheder fra særlige lande eller regioner. Årsagen til, at Trump-administrationen forsøger sig med dette skridt er, i hvert fald officielt, at de er nervøse for, at kinesiske selskaber bliver presset til at levere kritiske informationer til de kinesiske myndigheder.

Særligt 5G, der lige nu begynder at rulle ud verden over, kan være ekstra følsomt for landes nationale sikkerhed, vurderes det fra de amerikanske myndigheder, der også har forsøgt at presse sine allierede til at droppe særligt Huawei til udbygningen af 5G-netværk.

Se også: Truer 5G det moderne velfærdssamfund?

 

Boycot kan styrke Kina

Flere analytikere mener dog, at amerikanerne i større grad er nervøse for at blive overhalet af Kina på tech-fronten og ved at stække kinesiske virksomheder fra at handle med amerikanske virksomheder og også virksomheder rundt i verden, kan det være en måde at bremse Kinas voksende tech-dominans på.

Samme analytikere vurderer samtidig, at amerikanernes hårde tone over for Kina vil medføre, at kineserne arbejder endnu mere målrettet på at blive uafhængige af særligt amerikansk teknologi og derfor vil det blot være som at tisse i bukserne en kold vinterdag at boykotte kinesiske virksomheder. På lang sigt kan boycot af kinesiske virksomheder i stedet styrke Kinas dominans.

Se også: Find bedste priser på Huawei telefoner

 

Kinesiske ambassadører truer lande der ikke vælger Huawei

At der er en sammenhæng mellem kinesiske virksomheder og de kinesiske myndigheder er blevet slået fast et par gange de seneste dage. Først kom det frem, at den kinesiske ambassadør i Danmark skulle have truet Færøerne med at stoppe en vigtig frihandelsaftale med Kina, hvis de ikke vælger Huawei til 5G-udbygning.

I Tyskland har Kinas tyske ambassadør ligeledes sagt, at det får konsekvenser for Tyskland og særlig tysk bilindustri, hvis de tyske myndigheder fører en plan om at blokere for Huawei til udbygning af 5G i Tyskland ud i livet, som det har været på tale de seneste uger.

Se også: Nyheder om Huawei