Google garanterer fuld adgang til tjenester og Android-apps på nuværende Huawei-enheder

Mange danskere er bekymrende for situationen omkring Huaweis telefoner og tablets, men Google garanterer fuld adgang til tjenester og Android-apps på nuværende Huawei-enheder.

Google garanterer fuld adgang til tjenester og Android-apps på nuværende Huawei-enheder

Huawei har i den grad været i vælten de seneste dage, efter den kinesiske tech-gigant blev blacklistet af USA i forbindelse med den såkaldte nødret, som USA greb til i starten af sidste uge. Denne nødret er en meget indgribende foranstaltning, der giver de amerikanske myndigheder mulighed for at blokere salg af amerikansk teknologi til udenlandske virksomheder.

USA begrunder årsagen til at ty til nødretten med beskyttelse af national sikkerhed.

 

Vil Googles tjenester og Android-apps fungere på nuværende Huawei-enheder efter den 19. august?

Det er særligt Huawei, der er hårdt ramt af sagen, da essentielle virksomheder inden for mobilbranchen har meldt ud, at de stopper samarbejdet med Huawei i en eller anden grad. For eksempel Google, der i sidste uge oplyste, at Android og Googles tjenester ikke kan bruges af Huawei fremover. Siden har Huawei fået lov til at udsende sikkerhedopdateringer til sine Android-enheder til og med 19. august.

Hele affæren har ført stor usikkerhed med sig omkring situationen med Huaweis Android-telefoner og -tablets, blandt andet vedrørende nuværende Huawei-mobiler – bliver stikket trukket den 19. august, så nuværende ejere af Huawei-mobiler ikke kan få adgang til apps i Google Play eller Googles tjenester?

Se også: Find de bedste priser på Huawei mobiler

 

Google garanterer fuld adgang på nværende Huawei-mobiler

Beskeden fra Google er, at ingen af Huaweis nuværende telefoner bliver ramt af boycotten, oplyser Huawei, der slår fast, at de ingen grund har til at tro andet. Fra Google lyder det: “Brugere af vores tjenester, Google Play og sikkerhedsbeskyttelse fra Google Play Protect vil fortsætte med at fungere på nuværende Huawei-enheder”

Det betyder altså, at man er sikret fuld adgang til alle apps og Googles tjenester fremover på Huawei-mobiler, der er i butikkerne nu, for eksempel P30 Pro eller Mate 20 Pro. Huawei slår dog samtidig fast, at det er en garanti fra Google og ikke fra de amerikanske myndigheder.

Den amerikanske præsident Donald Trump forklarede for nogle dage siden, at Huawei kan blive en del af en endelig løsning på den handelskrig, der er mellem Kina og USA, hvilket åbner op for, at også fremtidige Huawei-mobiler kan få fuld adgang til Google Play og Googles tjenester samt anden essentiel amerikansk teknologi til mobiltelefoner.

Se også: Google og Huawei