Honor 9 – specifikationer og funktioner

Honor 9 kommer med flot design og dual kamera med mange megapixel - se funktioner, tilgængelighed og pris.

Honor 9 – specifikationer og funktioner

Honors nye flagskib, Honor 9, er netop blevet præsenteret i Berlin med dual kamera som hovednummeret. Telefonen har således et dual kamera med en 12 megapixel RGB farvelinse og en 20 megapixel monokromlinse. De skulle sammen give billeder med gode farver og masser af gode detaljer. De særlige egenskaber fra monokromlinsen, såsom “pixel binning”, skulle også gøre Honor 9 i stand til at tage gode billeder i svag belysning.

 

4K-video

Med Moving Pictures funktionen får du et glimt af, hvad der skete lige før og efter et billede blev taget, så man har mulighed for at vælge den situation, man synes er bedst. Honor 9 kan også optage Ultra-HD 4K video og videokameraet er udstyret med en videostabilisator til at stabilisere også 4K-optagelser.

Honor 9 har en Kirin 960 processor, 4GB RAM og styresystemet EMUI 5.1, der er trukket hen over Android 7.

Se også: De bedste priser på Honor mobiler

Bedre lyd

Honor 9 er også udstyret med en særlig teknologi med tre forskellige lydindstillinger til forskellige scenarier. Med indstillingen Near bliver lagene og nuancerne i lyden skærpet, hvilket er optimalt, når der lyttes til blød og rolig musik. Med Front bliver der skruet helt op for bassen, hvilket giver den rette stemning til en dybere og mere biografagtig lyd. Wide indstillingen udfolder den fulde power ved lytning af komplekse musikstykker med stor dybde og varietet.

Samtidig med Honor 9 lanceres også en serie af tilbehør, for eksempel Honor Sport Bluetooth høretelefoner, det nye wearable Honor Band 3 og Honor Monster høretelefonerne.

Se også: Priser på bluetooth headset

 

Tilgængelighed og pris

Honor 9 kan købes i Danmark fra 15. august til vejledende udsalgspris på 3.999 kroner hos Elgiganten og Proshop. Den nye topmodel kan købes i farverne Glacier Grey, Saphire Blue og fra september i Midnight Black.

Se også: Nyheder om Honor 9