Honor 9 Premium med flagskibsspecifikationer – se pris

Honor 9 Premium er en lidt bedre udgave af Honor 9 med flere RAM - den er på vej til Europa. Se pris på 9 Premium.

Honor 9 Premium med flagskibsspecifikationer – se pris

Honor, der er Huaweis datterselskab, er ved at vokse ud af deres første image som producent af mellemklassemobiler. For en måneds tid siden kom Honor 9, der tegnede godt, og nu er Honor 9 Premium på trapperne. Og denne gang har Honor skruet op for funktionerne, så de måske endda snart kan konkurrere med Huawei selv.

Enkelte specifikationer hører stadig til i mellemklassen, men ellers er der tale om en telefon med flagskibsspecifikationer til en pris, der ligger under de fleste konkurrenter.

Se også: Den billigste pris på Honor 9

 

Honor 9 Premium med 6 GB RAM

Forskellen på Honor 9 og Honor 9 Premium ligger i hukommelsen. Honor 9 har 4 GB ram og 64 GB hukommelse, mens Honor 9 Premium ligger på 6 GB ram og 128 GB hukommelse. Ser vi på andre flagskibe, der er ude lige nu, som Samsung Galaxy S8 og LG G6 har de mindre RAM end Honor 9 Premium.

Udover hukommelsen er der ingen forskelle mellem Honor 9 og Honor 9 Premium, og de ligger også i den høje ende på langt de fleste punkter. Processoren er Kirin 960, dual kameraer på henholdsvis 20 og 12 megapixel og et batteri på 3200 mAh.

Se også: Test af Honor mobiler

Skærm på 5,2 tommer med fuld HD

Det eneste, der ikke lugter af flagskib er skærmen. Den er på 5,2 tommer og med full HD opløsning. De fleste andre producenter har taget næste skridt og har opløsninger på 2.560 x 1.440. Det er kun få som OnePlus, der fortsat har 1080p-skærme på selskabets topmodeller.

For de fleste betyder det ikke så meget, især ikke hvis prisen samtidig skyder i vejret, og det er faktisk kun, hvis du skal bruge telefonen til virtual reality, at det betyder noget rent praktisk.

Se også: Sammenlign priser på Honor 9 Premium uden abonnement

Pris på Honor 9 Premium

Indtil videre er Honor 9 Premium i handlen i Italien og Schweiz, og vi ved ikke noget om præcist  hvilke lande, Honor har tænkt sig også at sende Honor 9 Premium ud på. Telefonen koster omkring 450 euro. Kommer Honor 9 Premium til Danmark vil den formentlig koste omkring 4.000 kroner.

Se også: Nyheder om Honor 9 Premium