Huawei 135W oplader på vej – kan komme til P50 Pro
I 2020 så vi de første telefoner med oplader med 100 W og det vil naturligvis være dybt forunderligt, hvis vi ikke får endnu kraftigere opladere i 2021. Huawei skulle således være på vej med en oplader på 135 W.
Huaweis 135 W oplader overgår konkurrenterne
Der er blevet spottet et certifikat hos Kinas 3C Agency, der afslører dette. Det har modelnummeret HW-200675CP0. Enheden understøtter opladning fra 5V/3A op til 20V/6.75A. Omregnet til W svarer det til 135 W som maksimum. Huaweis kraftigste oplader i dag understøtter 66 W, så det er noget af en opgradering, der er i vente fra Huawei.
Det betyder, at de kan komme med en oplader, der er kraftigere end dem, for eksempel Xiaomi og iQOO har i dag. De har telefoner og opladere understøtter 120 W inkluderet i boksen. Formentlig overgår de to producenter Huaweis 135 W senere i år, men det må siges at være meget acceptabelt med en 135W oplader.
Se også: Telefoner med hurtig opladning
Kan komme til Huawei P50 Pro
Det ventes, at den kraftige oplader kan følge med i æsken til Huaweis P50 Pro – eller i hvert fald købes til telefonen. Den ventes at blive lanceret til foråret. Desværre skal vi ikke forvente at se meget til P50 Pro i Danmark grundet de amerikanske sanktioner mod Huawei.
Det tager cirka 20 minutter at lade et 4.500 mAh batteri op med en 120 W oplader fra Xiaomi. Med 135 W kan vi regne med, at det kan gå endnu hurtigere.
Se også: Nyheder om opladere