Huawei præsenterer nye 5G-tiltag på MWC 2019 – blandt andet CloudX
Huawei har fremvist deres seneste tiltag inden for 5G netværk og mobile tendenser på den årlige Mobil World Congress i Barcelona. Huawei-direktør Ryan Ding fremviste blandt andet en 4K video-on-demand service på Huaweis kommende foldbare smartphone Mate X, via et spansk Vodafone 5G-netværk, leveret af Huawei.
CloudX – ny 5G cloud teknologi fra Huawei
Videoen var et eksempel på de nye Gbit/s-level forbindelser, som 5G netværket åbner op for. Derudover har Huawei fokus på det de kalder CloudX, en integreret cloud teknologi bestående af GPU baserede servere der med nye 5G højhastighedsforbindelser giver mulighed for interaktiv streaming af indhold og services, hvilket vil være relevant for både Cloud PC, Cloud Gaming og Cloud AR/VR, forklarer Huawei.
Den nye 5G + Cloud kombination vil ændre måden vi bruger video, gaming og mange andre services, vi kender i dag, på. CloudX står til at blive en af de største fordele ved det fremtidige 5G-netværk, med stærke egenskaber der kan udnytte fordelene ved 5G og bringe bl.a. Cloud Gaming direkte til vores smartphones.
CloudX vil være med til at give leverandører og operatører over hele verden nye forretningsmuligheder.
Se også: Mobilnetværk med bedste dækning
Huawei åbner 5G centre i Europa
Huawei åbner 5G centre i både Europa, Asien og Mellemøsten for at forbedre brugeroplevelsen og understøtte videreudviklingen af 5G services til Huaweis netværk i regionerne. Ryan Ding fortæller, at centrene vil give leverandører og operatører en mulighed for at opleve de seneste innovationer inden for 5G, samt fungere som et mødested til at udvikle og fremme nye services indenfor 5G og CloudX til de lokale markedsbehov.
2019 bliver i øvrigt året, hvor den globale 5G-industri for alvor tager fart. Mere end 60 kommercielle netværk tager hul på 5G i år og omkring 40 5G-enheder, herunder en række smartphones, bliver lanceret i løbet af året, vurderer Huawei.
Se også: Nyheder om Huawei og 5G