Huawei afholder livestreamet HarmonyOS-event 2. juni
Harmony OS kommer snart til Huaweis mange enheder i forbindelse med en rebranding af selskabets brugerflade EMUI. Det nye styresystem får sin officielle debut ved et livestreamet event, som Huawei afholder 2. juni. Der bliver systemet præsenteret officielt.
Harmony OS bliver lanceret sammen med et nyt produkt
Som optakt har Huawei publiceret en teaservideo på Weibo, hvor man ser Harmony OS’ startskærm med navnet Huawei og derefter Harmony OS skrevet på skærmen. I slutningen af teaseren får man at vide, at lanceringen kommer til at vise både selve styresystemet og et produkt med det.
Vi forventer, at det optalte produkt er Huawei MatePad 2, der efter sigende bliver den første enhed på markedet med Harmony OS med fra start. Der er også forventninger til, at det kan være P50, der bliver lanceret, men der er dem, der mener at vide, at den bliver forsinket nogle uger.
Huawei har tidligere sagt, at de regner med at have 300 millioner enheder med HarmonyOS kørende ved udgangen af året, hvor en tredjedel af dem skal være nye enheder, der har styresystemet med fra starten.
Se også: Priser på telefoner
Minder meget om EMUI 11 – og er bygget på Android
Tidligere på måneden kom en video ud, der sammenlignede Huaweis nuværende EMUI 11, der er baseret på Android, med Harmony OS.
Sammenligningen foregik med to forskellige enheder side om side. Ved et første øjekast er Harmony OS meget lig EMUI 11, og det menes da også at være meget baseret på Android. Men vi må vente, indtil vi får fingrene i en enhed med systemet, før vi for alvor kan sige noget om det.
Se også: Nyheder om Huawei