Huawei vil vise selskabets visioner for AI frem på IFA
Huawei prøver måske at holde kortene tæt til kroppen, når det gælder deres kommende Mate 10 og Mate 10 Pro-telefoner, men når det kommer til deres satsning på AI, artificial intelligence, er historien en anden. Nu lader det til, at al snakken skal blive til noget konkret, og at de er klar til at vise det hele frem ved IFA i Berlin til september.
Se også: Bedste priser på Huawei Mate
Præsenterer Huawei “superphone” med fremtidens AI på IFA?
IFA Berlin er den største teknologimesse i Europa og denne gang vil Huawei gøre den til scene for det, de selv kalder deres ”superphone”. Den talte de allerede en masse om ved World Internet Conference i Kina i 2016, hvor direktør Richard Yu gennemgik konceptet. Her beskrev han supertelefonen som en ”dobbeltgænger, der proaktivt skal interagere med den fysiske verden”.
Rygraden i supertelefonen er Huaweis processor, der kombinerer CPU, central processing unit, GPU, graphics porcessing unit og AI funktioner. Denne processor skulle ifølge Yu være klar en gang i andet halvår af 2017, men vi ved endnu ikke noget om hverken CPUen eller GPUen.
Huaweis EMUI-overbygning til Android har allerede nogle smarte evner og machine learning-funktioner, og nu skal denne AI-chip hjælpe hardwaren med ind i det hele.
Se også: Anmeldelse af Huawei mobiler
Stort event den 16. oktober for Mate 10
Vi ved endnu ikke, om det allerede bliver Mate 10, der bliver hardwaren, der skal teste hele dette koncept, men den regner vi med at få at se ved et Huawei-event den 16. oktober. Det skal dog stadig blive spændende at se, hvad Huawei har at præsentere for os i september på IFA. Det kan blive en god guideline for, hvad Huawei kommer til at satse på fremover.
Se også: Nyheder om Huawei