Huawei Ascend Mate 7 med skærm på 6 tommer

Verdens tredjestørste mobilproducent udfordrer nu for anden gang i år markedet med lanceringen af to nye 4G-smartphones, hvoraf den ene er Ascend Mate 7.

Huawei Ascend Mate 7 med skærm på 6 tommer

Huawei Ascend Mate 7 specs: På IFA har Huawei netop lanceret Ascend Mate 7 og Ascend G7. Ascend Mate 7 er Huaweis nye flagskib inden for de stadigt mere populære storskærms-smartphones, de såkalte phbalets.

Ascend Mate 7 har skærm på 6 tommer med FHD-display. Den måler 7,9 millimeter i tykkelsen og vejer 185 gram.

Der sidder en octa-core processor i den, Huaweis egen Kirin 925-processor. Den består af fire store A15 1.8 GHz og fire små A7 1.3 GHz processor-kerner. De aktiveres efter behov, så energiforbruget optimeres.

Ascend Mate 7 skulle spare op til 50 procent af batteriet ved automatisk at bruge mindre A7-cores til de apps, som forbrugeren bruger mindst 80 procent af tiden, og den sætter så ind med større A15-cores ved for eksempel spil.

Batteriet er i øvrigt på 4.100 mAh.

Ascend Mate 7 har det, Huawei kalder for single-touch fingeraftryksteknologi, der ifølge Huawei betyder farvel til passwords, da får øjeblikkelig adgang med ét enkelt fingeraftryk.

Det giver brugerne mulighed for at låse telefonen op mindst 80 procent hurtigere end enheder, der bruger en langsommere swipe-funktion, lyder det fra Huawei.

Med Ascend Mate 7 kan brugeren også hente HD-film på under 30 sekunder. Det er muligt med den hurtigste LTE Cat6 forbindelse, som giver download-hastigheder på op til 300 Mbit/s. Det kræver dog, at operatørerne understøtter denne 4G-teknologi og det gør ingen af de danske operatører endnu.

Huawei Ascend Mate 7 specs

”I dag fejrer vi ankomsten af en af markedets hurtigste og mest overbevisende storskærmsoplevelser. Ascend Mate7 er et symbol på vores evige engagement i at forbedre smartphone-oplevelsen for brugere verden over. 4G-smartphonen fører an i storskærms-kategorien med bedre performance, imponerende energieffektivitet og fremragende komfort med sin overlegne single-touch fingeraftryksteknologi,” siger Richard Yu, administrerende direktør, Huawei Consumer Business Group.

Find altid opdaterede priser på Huawei mobiler.

Huawei blev etableret i de nordiske lande i 2000 og har i dag næsten 800 medarbejdere inden for forskning, udvikling og salg på nordisk plan.