Første indtryk: Huawei Ascend Mate 7
Huawei Ascend Mate 7 test: Huawei Ascend Mate 7 er en mobil, der skal befæste Huaweis position som mobilmarkedets tredjestørste mobilproducent.
Der er dog tale om en noget speciel mobil, da den har en skærm på 6 tommer. Vi har set mobiler, eller phablets med skærme på 5,3-5,5 tommer, hvor det har fungeret, men en skærm på 6 tommer er alligevel meget. Spøgsmålet er, om den kan friste et mainstream-publikum – den er heller ikke vildt billig.
Hidtil har Huawei udmærket sig med rigtig skarpe priser og det bliver interessant at se, om kombinationen 6 tommer skærm på en mobil og en pris på omkring 4.500 kroner er holdbar for Huawei.
Skærmen på de 6 tommer har fuld HD-opløsning, 1920 x 1080 pixel. Den er så stor, at jeg faktisk er nødt til at skulle bruge begge hænder til at betjene den.
Telefonen er dog bygget således, at man kan flytte funktionerne på skærmen over til den ene side af skærmen, hvor du holder hånden, så man kan bruge den med en hånd. Dette gælder dog ikke for langt de fleste almindelige Android-apps.
Huawei Ascend Mate 7 skal tage kampen op med topmodellerne fra Samsung, Sony, LG og så videre – det melder Huawei klart ud. Prisen er også i top, den dyreste variant står i godt 4.500 kroner.
Bagsiden er telefonen er i metal og også taster og siderne er i metal. Telefonen skulle være relativt vandtæt, men ikke nok til, at den får IP67-klassificering.
Batteriet udmærker sim med en kampacitet på 4.100 mAh. Ifølge Huawei skulle den kunne bruges i to dage uden opladning. Hvordan Huawei definerer ”brug”, står hen i det uvisse, og det er naturligvis noget, vi vil teste, når den lander hos os til test.
De i alt otte processorkerner i den integrerede Kirin 925-processor bruges kun sparsomt, når der ikke er behov for fuld kraft. Det skulle sikre længere batterikraft.
Når telefonen kun bruges til opkald eller sms, så er det kun en af de strømsparende kerner, der bruges, ifølge Huawei.
Takket være, at den har 4G/LTE med Cat. 6, så vil den kunne bruges på samtlige netværk i hele verden.
Huawei Ascend Mate 7 kommer også i en variant med plads til to sim-kort, men det står endnu uklart, om de sættes til salg i Danmark her i løbet af fjerde kvartal, når den rammer de danske butikker.
Billig Huawei mobil? Se prisguide.
På bagsiden sidder et kamera på 13 megapixel, hvor sensoren er lavet af Sony og den har et 28 millimeter vidvinkelsobjektiv. Når vi starter kameraet, er det virkelig hurtigt til at komme i gang. Fingeraftrykslæseren på bagsiden kan bruges til at tage billeder med.
Frontkameraet til selfies blandt andet har 5 megapixel, men når vi testen indendørs på IFA-messen, virker det ikke til at tage bedre billeder end andre modeller med færre megapixel. Det er lidt dunkelt indendørs i messehallerne, men billederne bliver alligevel mere støjede og dårlige i mørket end ventet.
Fingeraftrykslæseren er lavet i samarbejde med svenske Fingerprint Cards. Den er hurtig og god og Huawei har selv lagt en del funktionalitet ind i den.
Man kan selvfølgelig låse mobilen op direkte ved at sætte en finger på fingeraftrykslæseren. Man kan også registrere aftryk fra flere fingre og koble dem til brugerkontoen på mobilen. De forskellige fingeraftryk kan så knyttes sammen med andre funktioner på mobilen. Blandt andet til at låse for alt indhold undtagen opkald, smart hvis du skal låne din mobil ud til en, uden du ønsker vedkommende skal have adgang til andet på din mobil.
Huawei Ascend Mate 7 skulle som sagt ramme de danske marked i løbet af fjerde kvartal til en pris op mod godt 4.500 kroner.