Huawei Ascend P2 test: Billig smartphone bider skeer med de bedste

Huawei Ascend P2 test og pris: Giver til prisen en flot brugeroplevelse og masser af fart.

Huawei Ascend P2 test: Billig smartphone bider skeer med de bedste

Huawei Ascend P2 test – skærmen

Skærmen er af typen IPS LCD og lad os lige nørde den lidt på skærmteknologier. De fleste telefoner i dag sælges med enten LCD eller AMOLED. Man skal have ualmindeligt skarpe øjne for at kunne se forskelle på de to typer og de fleste vil formentlig ikke kunne se forskel.

LCD-skærme roses typisk for at give de mest realistiske farver, mens kontrasterne ikke er så gode som med AMOLED. Det sorte er ikke så sort på en LCD-skærm som på en AMOLED-skærm for eksempel.

IPS står for In-Plane Switching og giver for eksempel mere betragtningsvinkel, når man ser på den.

Mens det kan være svært at se forskel på LCD- og AMOLED-skærme, så har de forskellige teknikker betydning for batteriforbruget, og her er AMOLED at foretrække. AMOLED-skærme behøver nemlig ikke at være baggrundsbelyste som LCD-skærme gør, hvilket betyder lavere energiforbrug.

Men uanset for og imod IPS LCD-skærme, så er jeg rigtig godt tilfreds med skærmen på Ascend P2, der reagerer fint og hurtigt. Den er 4,7 tommer stor med en opløsning på 1280 x 720 pixel.

Endelig kan den benyttes med handsker på, hvis man aktiverer Handsketilstand

Det giver en pixeltæthed/skarphed på 312 ppi. Til sammenligning har iPhone 5 pixeltæthed på 326 ppi, og Sony Xperia Z har pixeltæthed på 441 ppi.

huawei ascend p2 skærm

Skarpheden betyder rigtig meget på dagens smartphones, og selvom den ikke helt kan blande sig med andre topmodeller, så er den betydeligt skarpere end for eksempel den kommende Samsung Galaxy S4 mini til 3.200 kroner – den har en pixeltæthed på 256 ppi. Så skærmen er til prisen mere end bestået.

Som to sidste krøller på skærmhalen, så er den også beskyttet med Gorilla Glass 2, så den ikke så let bliver ridset af snavs i lommen og endelig kan den benyttes med handsker på, hvis man aktiverer Handsketilstand under telefonens indstillinger. Ikke så aktuelt nu, men til vinter er det en praktisk mulighed.

Find Huawei Ascend P2 billigt her!

Emnet er ikke færdigdebatteret

Emnet taget i betragtning, gik det hurtigt med fortsættelsen. Steen Jørgensen fulgte op på historien. 10/7/2013 kom den efterfølgende historie med en artikel med fokus på De bedste smartphones til de bedste priser? – Læs mere her. Redaktionen har fingeren på pulsen. Se seneste nyt her.