Huawei Ascend P2 test: Billig smartphone bider skeer med de bedste

Huawei Ascend P2 test og pris: Giver til prisen en flot brugeroplevelse og masser af fart.

Huawei Ascend P2 test: Billig smartphone bider skeer med de bedste

Huawei Ascend P2 test – multimedie

Man kan tilslutte Ascend P2 til computeren som Medie, Kamera eller HiSuite. Med HiSuite dukker telefonen op som ekstern harddisk, så man let kan træk-og-slippe filer fra computeren til telefonen. Eller den anden vej rundt.

Det er ikke meget hukommelse, man får med Ascend P2, kun 11,8 GB er ledig af de 16 GB, den har i alt. Det kommer jeg ikke langt med, når jeg lægger musik over på den.

Jeg lægger også kun et par film over på den i ren testøjemed – jeg ville aldrig drømme om at gøre det ellers, da de hurtigt nupper halvdelen af den sparsomme hukommelse.

Nu fylder billeder trods alt ikke al verden, men jeg laver ofte videooptagelser af børnene, og så bliver de knap 12 GB hurtigt ædt op.

Da den ikke har plads til hukommelseskort, tvinges man altså ret hurtigt ud i cloud-løsninger med streaming og opbevaring i skyen.

Huawei forsvarer den lille hukommelse med, at mange i dag streamer film og musik, men jeg er alligevel ærgerlig over de få GB, den er udrustet med.

Da den ikke har plads til hukommelseskort, tvinges man altså ret hurtigt ud i cloud-løsninger med streaming og opbevaring i skyen.

Nu er jeg nok lidt miljøskadet, men efterhånden føles 4,7 tommer for småt til at se videoer og film på, når man først har prøvet mobiler med større skærme. Der er ikke noget i vejen med skærmen som sådan til at streame film på, men personligt er det altså lidt svært at se film på en skærm på 4,7 tommer.

huawei asccend p2 (10)

Men kommer man fra mindre skærme eller er det lige frem første gang, man har en smartphone i hånden, så vil 4,7 tommer føles som et vindue ind til en ny forunderlig verden. Så ser vi bort fra størrelsen, så egner Ascend P2 sig fint til at se film på, hvad enten det er en tjeneste som Netflix, HBO, YouTube eller videoer man selv har optaget.

Jeg havde håbet på microHDMI-udgang i telefonen, så jeg let kunne koble den op til mit fjernsyn, som intet smart har over sig. Det har dog HDMI-indgang, men desværre mangler HDMI-udgang på telefonen. Det havde ellers været fint let lige at koble de to sammen, så jeg kunne se streamet film på fjernsynet via telefonen.

Lyden til musik og film er udmærket med headset uden dog at være prangende. Der er muligt at tilpasse musiklyden efter genre og det bør man gøre, da det faktisk kan booste lyden en del.

huawei asccend p2 (9)

 

Som ghettoblaster uden headset er lyden dog langt fra niveauet hos HTC One, som stadig er helt i særklasse, når det gælder de indbyggede højttalere.

Sammenlignet med Galaxy S4 synes jeg, den er fint på niveau, men man gør klogt i at koble en lille højttaler til, hvis man vil lytte til musik uden brug af headset. Til film er lyden dog acceptabel.

Som GPS-navigator fungerer den godt med skærmen på 4,7 tommer, hvad enten det er i bilen eller til fods

Jeg sætter pris på, at der er FM-radio i telefonen, og det ved jeg, at mange andre også sætter pris på. Og den fungerer godt med god modtagelse og lyd.

Som GPS-navigator fungerer den godt med skærmen på 4,7 tommer, hvad enten det er i bilen eller til fods. Signalet findes hurtigt og de gange, jeg navigeret med Ascend P2, har den ikke mistet signalet.

Er man bidt af en gal mobilspiller, så bliver man bestemt ikke skuffet over Ascend P2. Den har ingen problemer med tunge spil som GTA III og skærmen på 4,7 tommer kombineret med en fornuftig skærmopløsning gør den rigtig fin at spille på hvad enten det er en hurtig omgang Angry Birds eller en længere gang GTA III.

Find Huawei Ascend P2 billigt her!

Emnet er ikke færdigdebatteret

Emnet taget i betragtning, gik det hurtigt med fortsættelsen. Steen Jørgensen fulgte op på historien. 10/7/2013 kom den efterfølgende historie med en artikel med fokus på De bedste smartphones til de bedste priser? – Læs mere her. Redaktionen har fingeren på pulsen. Se seneste nyt her.