Huawei Ascend P6: Første indtryk af verdens tyndeste smartphone
Våbenkapløbet i den mobile verden fortsætter på alle fronter. Blandt andet kan man kæmpe på at være tyndest. Og det kan Huawei Ascend P6 prale med at være med en tykkelse på kun 6,18 millimeter.
Vi har haft mulighed for at prøve den nye slanke stjerne fra Huawei og den virker vikelig velbygget og solid trods det slanke design.
Meget af det beror på telefonens cover af metal, der omslutter telefonen. Dette kombineret med vægten på 120 gram virker den utrolig smidig.
Design og materiale afhænger selvfølgelig af smag og behag, men efter min mening giver metalkonstruktion en virkelig luksuriøs og solid følelse på denne mobil.
Se masser af billeder af Huawei Ascend P6 her.
Telefonens LCD-skærm er på 4,7 tommer og opløsningen er 1280 x 720 pixel. Lysstyrke, farvenøjagtighed og betragtningsvinkel virker umiddelbart fint alt sammen, men vi vil vende tilbage med en mere detaljeret gennemgang af skærmen ved vores fulde test af telefonen.
Inde bag det slanke ydre spinder en quad-core processor løs. Telefonen har en RAM-hukommelse på 2 GB, og en lagerkapacitet på 8 GB. Jeg har tidligere fået at vide af andre producenter, at det er meget vanskeligt at udstyre dagens stadig tyndere telefoner med hukommelseskort. Derfor må det opfattes som imponerende, at Huawei har formået at gøre plads til et microSD-kort op til 32 GB i enhedens slank krop.
LÆS ARTIKEL: Huawei-chef taler om opkøb af Nokia
I jagten på millimeterbesparelse er Huawei blevet tvunget til at gå på kompromis med et par ikke uvæsentlige ting, for eksempel er der ingen LTE/4G i Ascend P6. Det må siges at være standard i i hvert fald dagens topmodeller og er formentlig også blevet en vigtig præference for mange, der køber ny smartphone i dag.
Prismæssigt er Ascend P6 måske ikke en topmodel, men mon ikke Huawei håber at kunne kapre købere, der ellers ville have købt en Galaxy S4, HTC One eller Sony Xperia Z?
Ascend P6 understøtter datahastighed op til 14,4 Mbit/s til download.
Ascend P6 kører Android 4.2.2 fra starten. Telefonen giver et samlet meget kvikt indtryk: Menuer ene flyver man rundt i og jeg ser ingen tegn på forsinkelse i systemet. Nu ligger der heller ikke så meget i telefonen endnu, og de fleste telefoner kan godt presses på ydeevnen, når de bliver fyldt op med apps og indhold.
Udover Googles mobile styresystem har Huawei også tilføjet sin egen brugerflade, Emotion UI. En af de mere fremtrædende træk ved Emotion UI er den såkaldte “Me Widget”, der er til rådighed på telefonens startskærm. Den viser indhold som billeder, kontakter og vejr information i forskellige blokke.
En anden ting, der er interessant med Emotion UI i Ascend P6, er, at Huawei har fjernet den klassiske app-menu, som findes i de fleste Android-telefoner. I stedet ligger alle apps ganske enkelt på startskærmene og man bladrer fra side til side for at komme frem til den ønskede app. Man kan naturligvis også lave mapper til appene og dermed samle dem på færre skærme.
Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal synes om løsningen, men det er i hvert fald godt at se, at Huawei har valgt en anden tilgang til, hvordan man kan bruge sin telefon.
Huawei Ascend P6 er udstyret med to kameraer. Det bagpå har 8 megapixel og blændeåbning på f/2.0 med BSI sensor. Ascend P6 er også udstyret med en dedikeret kamera-software, som Huawei kalder IMAGESmart.
Ideen er, at den software blandt andet skal øge kontrast og farver, når du optager med autoindstillinger.
Der er også kamera til videoopkald på 5 megapixel.
Batterikapaciteten, hvad med den? De oplysninger, vi får fra Huawei er, at den har en taletid på cirka elleve timer, og at man kan surfe med den uafbrudt i 4,5 timer, inden den skal oplades. Hvor godt Ascend P6 præsterer i praksis kan vi dog ikke bedømme, før vi har haft mulighed for at lave en grundig test.
Huawei Ascend P6 får en pris på 3.000 kroner, når den kommer til Danmark til august, oplyser Huawei til os.
Huawei Ascend P6 fakta og pris
Mål: 132.7 x 65.5 x 6.2 mm.
Vægt: 120 gram.
Skærm: 4,7 tommer, 720 x 1280 pixels.
Operativsystem: Android 4.2.2 (Jelly Bean).
Processor: Quad-core 1.5 GHz, Huawei K3V2.
Hukommelse: 2 GB RAM-hukommelse, 8 GB lagerplads hukommelse, microSD-kort op til 32 GB.
Kamera: 8 megapixel, autofokus, LED blitz, geo-tagging, HDR, ansigts- og smilegenkendelse.
Video: Fuld HD i 1080p.
Videoopkald: 5 megapixel video i 720p opløsning.
Tilslutning: Wi-Fi 802.11 b / g / n, DLNA, Wi-Fi Direct, Wi-Fi hotspot, Bluetooth v3.0 med A2DP, NFC, microUSB 2,0.
Batteri: 2000 mAh.
Farver: Fås i sort, hvid og pink.
I butikkerne: August
Pris: Vejledende pris på cirka 3.000 kroner