Huawei Ascend P7 test – Den perfekte Android/iPhone-hybrid

Huawei Ascend P7 test: Ascend P7 er måske den første rigtige iPhone-konkurrent, hvor iPhone-brugere vil få samme design-kvalitet og genkendelighed i brugerfladen. Og så selvfølgelig krydret med smarte funktioner, som kun Android kan levere.

Huawei Ascend P7 test – Den perfekte Android/iPhone-hybrid

Huawei Ascend P7 – Batteri og telefonstyring

Med så tyndt design som det, Ascend P7 løber rundt med, så skal man ikke forvente verdens kraftigste batteri. Det er heller ikke tilfældet.

Batteriet er på 2.500 mAh, hvilket er noget mindre end på andre nye Android-topmodeller og det kan godt være lidt bekymrende for en mobil med 4G og stor skærm. Jeg kan lige nøjagtig presse den til at holde til tidlig aften, inden den må lades.

Ascend P7 har også batterisparefunktion, også en Ultra-sparer som i Galaxy S5 og den nye HTC One. Huawei fortalte under lanceringen, at man kan få 24 timers batteritid med kun 10 procent tilbage, hvis man vælger Ultra-sparefunktionen.

Når vi tjekker, så får vi 3 timer og 38 minutter med 20 procent batteri tilbage. Det er der dog en forklaring på. Den tid, man får oplyst, er nemlig baseret på den sidste times brug af telefonen. Har man ikke brugt telefonen den sidste times tid, men bare haft en i standby, så vil man få et helt andet tal.

Telefon-styring er en metode til at rense ud i telefonen for at gøre den hurtigere, lidt som når man defragmenterer sin computer eller fjerner skrald, som det formuleres i telefonen.

ascend-p7-telefonstyring

Her findes vi også chikanefilter, der kan bruges til at blokere for beskeder og opkald. Man skal trykke på ’sortliste’ for at vælge de numre, der skal blokeres og under Beskeder og Opkald kan man se de numre og personer, der har forsøgt at kontakte en. Det er ikke en funktion, jeg har så stort behov for, men den kan måske være god for nogen.

Sidste tilføjelse til sagen

Temaet er stadig relevant. Steen Jørgensen fulgte op på historien. Allerede d. 6/5/2014 fulgte vi op med en artikel omkring temaet Billeder: iPhone 6 dummy sammenlignet med iPhone 5sKlik her for artiklen.. Tjek også seneste nyt om temaet ved at trykke her..