Huawei Ascend Y200 test – Super lyd til lavpris

Med Huawei Ascend Y200 test: Den kinesiske mobilproducent holder stadig fast i deres lavprisrødder. Ascend Y200 er en kompakt lille budgetmodel, der kan mere, end man forventer.

Huawei Ascend Y200 test – Super lyd til lavpris

Tidligere har Huawei mest været kendt i Europa for at pumpe en lind strøm af lavprismodeller ud. Derfor var der mange, der løftede på øjenbrynene, da man sidst på foråret kom med Ascend P1 og den semiluksuriøse G300.

I samme omgang lancerede man også Huawei Ascend Y200, lillebror til Huawei Honor. Her er man gået tilbage til rødderne og præsenterer et styk enklere smartphone med Android 2.3 som styresystem.

Lavpris eller meget for pengene. Begreberne klinger meget forskelligt. Men hvor lander Ascend Y200 så?

Et sted midt imellem, vil jeg sige.

Den lille telefon – med skærm på 3,5 tommer – giver et hårdført indtryk. Konstruktionen er stabil, selvom den består af forskellige slags billig plast. Låse- og volumenknapper er lavet i gummibeklædt plast og virker lidt klodsede. Under skærmen finder vi tre af de sædvanlige Android-knapper til menu, hjem og tilbage.

Designmæssigt er der ikke meget, der skiller sig ud ved Huawei Ascend Y200. En interessant detalje er dog LED-notificeringslampen, der er foran. Her signalerer telefonen sin nuværende status i grønt, rødt, blåt eller orange.

LÆS TEST: Huawei Ascend P1 er slank topmodel med superbatteri

Ellers lader det mest til, at Huawei har fundet et par gamle konceptskitser fra deres konkurrenter; telefonen har samme minimalistiske design med svagt rundede hjørner og kanter, som vi kender fra for eksempel HTC Wildfire S og Samsung Galaxy Ace.

1