Huawei Ascend Y200 test – Super lyd til lavpris
Super lyd
Et gammelt teknikordsprog lyder dog, at man aldrig skal dømme telefonen på ydersiden. Ascend Y200 koster omkring 1.200 kroner. Derfor virker det som et skud på et åbent mål at påpege, at telefonen oser af lavpris. I stedet vil vi se nærmere på, hvad den faktisk er god til.
Til at begynde med: Lydkvaliteten ved samtale er ypperlig. Sammenlignet med andre lavprismodeller er der stor forskel – til Y200’s fordel.
Mange lavpristelefoner har højtalere, der får lyden til at lyde, som om den kommer fra en sprukken coladåse, men Patti Smiths Horses lyder faktisk rigtig godt gennem Y200’s højtalere til forfesten.
Huawei Ascend Y200 har også en imponerende kort boot-tid. Det varer ikke mere end omkring fem sekunder, fra jeg tænder telefonen, til den viser startskærmen.
Med egen brugerflade
Huawei har valgt at lægge deres egen brugerflade Emotion UI oven på Android 2.3.
Det giver blandt andet Ascend Y200 en meget praktisk startskærm, hvor du finder genveje direkte til sms, kamera og telefon. En anden finurlig løsning er, at man har integreret softwaren TouchPal til skrivning, hvilket gør, at du hurtigt kan skifte mellem store og små bogstaver samt andre tegn som snabel-a ved at stryge op og ned med fingeren, når du holder et bogstav inde.
Ud over dette kommer telefonen desuden med en bunke brugbare apps installeret på forhånd, blandt andet Filhåndtering, Noter og All-Backup.