Huawei Ascend Y300 – Højt bundniveau til nybegynderen

Huawei Ascend Y300 test og pris: Trods en meget lav pris, står det straks klart, at Y300 med version 4.1 Jelly Bean af Android sikrer et højt bundniveau - det er godt nyt for de ældre eller førstegangskøberne, som Huawei håber at ramme.

Huawei Ascend Y300 – Højt bundniveau til nybegynderen

Medfølgende programmer

Når man kun bruge omkring 1.200 kroner på en telefon, skal man nok ikke forvente, at der medfølger en masse software, der forbedrer funktionerne yderligere. Det er, synes jeg faktisk, imponerende i sig selv, at telefonen overhovedet fås til så lav en pris og med en ny, frisk version af Android.

E-mail, kalender, synkronisering af alle oplysninger og god webbrowser er jo den slags, der følger med alle Androider, uanset om de koster 5.000 kroner, 4.000 eller blot 1.000 kroner. I Huawei Y300 får vi jo også Google Now, der tydeligt demonstrerer, hvor smart telefonen kan være, selvom den i dette tilfælde har så lav en pris.

Jeg sidder på kontoret og googler byggemarkeder i nærheden. Da jeg kort tid efter går ud på gaden, foreslår telefonen mig en rute til den nærmeste – for ja, der er naturligvis også fuldbyrdet navigation med i Y300, helt gratis, hvis man ser bort fra datatrafikken.

Det er noget af en aha-oplevelse, især på en så billig telefon. Den leverer meget mere, end man forventer. Det er altså ingen tvivl om, at Huawei Y300 er en telefon, der virkelig er pengene værd, og tidens ydeevne-race med firekernede processorer kan man leve uden, hvis man kun bruger omkring tusinde kroner på en ny telefon. Der var traditionelt set større forskel mellem billige og dyrere telefonen inden smartphonens indtog.

Når nu de seneste telefoner, uanset om det er dyre eller billige, deler styresystem, deler de også mange at de tilgængelige funktioner. Det er derfor, man kan være sikker på, at alt fra kalendersynkronisering, e-mail, app-udbud og andre smarte funktioner som skytjenester fungerer lige godt, hvad enten telefonen hedder Huawei Y300 eller Samsung Galaxy S4 og koster fire gange så meget.

Musikafspilleren er uden de store dikkedarer, men virker fint og der er rigtig fin lyd med høretelefoner. Bruger man de indbyggede højtalere til at lytte til musik, orker man nok ikke det mere end fem minutter, men til lydbøger fungerer det faktisk fint at lytte via højtalerne.

y300-musik

 

En velfungerende FM-radio er nok vigtig for de fleste, der køber denne mobil. FM-radioen er let at gå til og bruge. Den kan for eksempel selv scanne efter kanaler og det er let at gemme favoritter.

Også her kan man lytte til radio via højtalerne, men for at bruge FM-radioen skal der sidde et headset i telefonen.

y300-radio

Android som system garanterer et meget højt bundniveau, og selvom Huawei ikke har tilføjet så mange ekstrafunktioner ud over dem, der er i systemet, er den virkelig pengene værd. Telefonen hjælper dig med at holde styr på mobilregningen, når du først har købt den, eller for den sags skyld saldoen på taletidskortet, hvis du bruger sådan et.

Nutidens smartphones kan jo bruge en del datatrafik, og hver gang telefonen forlader et trådløst netværk, altså Wi-Fi-opkoblingen, bliver du spurgt, om du vil aktivere data via mobilnettet, eftersom det jo kan koste penge.

Det her kan være lidt irriterende, hvis du har et abonnement med fri data, men har du taletidkort eller på anden måde begrænset datakapacitet i dit abonnement, kan det være yderligere en hjælp til at holde på pengene.

Kort summeret op for hele telefonen: Det er imponerende, hvad man får for pengene med Huawei Y300 – Mobil.nu kan varmt anbefale den til dem, der skal have deres første smartphone og ikke har lyst til at bruge mellem 3.000-5.000 kroner på deres første smartphone.