Huawei: Der er brug for stemmeassistenten Celia i Danmark
Stemmestyring blev for et par år siden udråbt som den næste store kampzone for de store tech-selskaber. Den er dog ikke helt så synlig for forbrugerne, som når det gælder kampen om smartphone-købernes gunst. Men der er mange digitale stemmeassistenter på markedet fra de store tech-selskaber.
Google Assistant, Apple Siri, Microsoft Cortana, Samsung Bixby og Amazon Alexa for eksempel. Også også Huawei Celia, der dog ikke er kommet så bredt ud endnu som de andre.
Se også: Find priser på tilbehør
“Der er behov og plads til Huawei Celia i Danmark”
Spørgsmålet er også, hvor udbredt endnu en stemmeassistent kan den blive i Danmark og hvor stort behov, der er for endnu en stemmeassistent på markedet.
“Stemmestyring er i vores optik et vigtigt område og vi tror sagtens, der er plads til Celia i Danmark og resten af verden, hvor mange smarte enheder kan snakke sammen og også vil kunne styres via stemmen. Taget den stigende antal Huawei-enheder både i Danmark og resten af verden i betragtning, mener vi helt klart, der er både plads og behov for Celia”, slår Lin Yin fast.
Se også: Guide til de bedste trådløse højtalere
Går godt i spænd med en digital hverdag
Lin Yin mener i øvrigt, at Celia går rigtig godt i spænd med deres 1 + 8 + N strategi, som går ud på at skabe en intelligent hverdag for brugerne.
“1 er smartphones, 8 er de andre produktgrupper som PC, wearables, lyd med videre og N er tredjepartsprodukter, som kan kobles sammen og kommunikere med Huawei-enheder. Det kan være en elektrisk tandbørste, der kan fortælle brugeren, hvor tandemaljen er svag. Eller et køleskab der fortæller, at mælken er halv-tom via voice-notifikation i en smartphone-app integreret i Huawei smartphones”, uddyber Lin Yin.
Se også: Nyheder om stemmestyring