aurora os

Huawei i dialog om at bruge russisk Aurora OS til tablets

Huawei er tilsyneladende i dialog med Russian Ministry of Communications om at benytte landets styresystem Aurora i sine tablets til næste år, det skriver Reuters.

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

 

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

Huawei i dialog om Aurora OS på tablets

I følge to kilder skulle Huawei have for tanke at installere Aurora OS i 360.000 af sine tablets. Samarbejdet skulle blive en realitet til august næste år og kan markere en stor ændring for den kinesiske producent, der leder med lys og lygte efter et alternativ til Android, så frem det skulle gå helt i baglås i forhold til de amerikanske myndigheder og muligheden for at benytte teknik og software fra amerikanske selskaber.

Huawei er ganske enkelt nødt til at finde en måde at blive mindre afhængig af amerikansk teknologi efter at være blevet ramt af hårde sanktioner tidligere i år.

Se også: Billige Huawei telefoner

 

Pilotprojekt for Huawei

I følge en af de kilder, som Reuters har talt med, så er der tale om et pilotprojekt, hvor de prøver kræfter med at installere det russiske styresystem på Huawei-enheder. For tiden bliver Aurora faktisk ikke rigtig benyttet af nogen producenter, hverken mobil- eller tablet-producenter.

Selskabet bag Aurora, Rostelecom, har også bekræftet over for Reuters, at de ser på flere muligheder for at benytte Aurora OS i Huaweis enheder i samarbejde med de russiske kommunikationsmyndigheder, men at de kan ikke komme med yderligere detaljer.

Der er heller ingen informationer om, hvor Huawei-enheder med Aurora OS skal sælges. Hvis Huawei kommer ud i en situation, hvor de ikke kan benytte Android, så kan de formentlig heller ikke benytte Googles mange tjenester og det vi særligt være et problem i lande Asien, især Kina.

Se også: Nyheder om Huawei