Huawei får registreret varemærke på eget styresystem
Huawei har ansøgt om varemærket Hongmeng i næste skridt i den proces, selskabet er i for at håndtere Trump-regeringens sortlistning og de efterfølgende konsekvenser.
Huawei varemærker registrerer Hongmeng
Hongmeng dækker over det nye styresystem, Huawei har udviklet, og som skal erstatte Android og det kaldes også Ark OS. Systemet har været under udvikling i flere år, og en ansøgning om registreret varemærke, der er kommet ind i Peru, nævnes det altså som Hongmeng.
I netop den ansøgning ønsker Huawei at kunne bruge navnet i ni lande og i Europa, det selvom der i Europa er kommet en ansøgning ind, hvor systemet altså skal hedde Ark OS. Tidligere har Huawei meddelt, at systemet måske kan rulles ud allerede til efteråret, men det sker formentlig kun, hvis Huawei permanent bliver nægtet adgang til Android.
Et eget styresystem er en vej at gå for Huawei for fortsat at kunne producere smartphones. Det rejser dog visse sikkerhedsspørgsmål, da software ikke er Huaweis bedste gren.
Se også: Priser på Huawei Mate 20 Pro
Huawei har tænkt sig at sætte hårdt mod hårdt mod USA
Huawei har tidligere på ugen gjort det meget klart, hvad de mener om det amerikanske forbud mod dem. I et brev til Federal Communications Commission har de fordømt beslutningen om at nedlægge et forbud mod Huawei med begrundelsen om national sikkerhed.
I brevet står, at et sådant forbud vil gøre meget lidt eller slet ingenting for sikkerheden i de amerikanske sikkerhedsnetværk. Huawei skriver videre, at det i stedet udgør en større risiko at tvinge operatørerne til at udskifte eksisterende udstyr.
Det siges desuden, at det amerikanske forbud ikke er den eneste strid, Huawei har på tapetet fortiden. Ifølge New York Times anklager Huawei Verizon for at have overtrådt 238 af Huaweis patenter, og at de søger erstatning på over en milliard dollars. Hvordan den sag kommer til at forløbe, er det endnu umuligt at sige, men det viser i hvert fald, at Huawei har tænkt sig at kæmpe.
Derudover skulle de kinesiske myndigheder også have sagt til amerikanske virksomheder, at det kan få store konsekvenser for dem, hvis de boycotter kinesiske virksomheder.
Se også: Nyheder om Ark OS