Kilde: Huaweis foldbare 5G-telefon klar på MWC 2019

Huawei har netop afholdt presseevent, der handlede mest om 5G og AI, men kilde tæt på selskabet kunne også fortælle, at Huaweis foldbare mobil kommer på MWC 2019.

Kilde: Huaweis foldbare 5G-telefon klar på MWC 2019

Huawei har lige afholdt en pressekonference hjemme i Kina, og her udnyttede de opmærksomheden til at annoncere verdens først 5G basestation core-chip. Samtidig kom der en teaser om selskabets foldbare 5G-telefon. Den troede vi først skulle komme på hylderne en gang midt på året, men det er der ændret på. Nu bliver den formentlig præsenteret ved MWC i Barcelona i slutningen af februar.

 

Huawei klar med første core chip til 5G basestationer

Huaweis presseevent var en form for opvarmning til netop MWC 2019 i slutningen af februar og på eventet valgte de at fremvise den første core-chip, der er designet til 5G basestationer. Navnet på den er TIANGANG, og den skal understøtte både simple 5G-netværk og store 5G-netværk verden over.

Huawei beskriver selv chippen som ”meget integreret”, idet den kan understøtte integrering af aktive strømforstærkere i stor skala samt passive antenner ned til meget små antenner. Den har desuden høj computerkapacitet på hele 2,5 gange det, tidligere chips har kunnet prale af. Op til 64 kanaler kan denne chip kontrollere, og den understøtter også 200 MHz spektral båndbredde.

Også inden for aktive antenne enheder er der store forbedringer med denne chip. Basestationer der er halvt så store og med et strømforbrug, der er 21 procent lavere. Huawei påstår også, at det kun vil kræve halvt så lang tid at opbygge 5G-basestationer i forhold til den tid, det tog med 4G-basestationerne.

Se også: Teleselskaber med bedste netværk

 

Datacentral med AI hjerne

Som nævnt var TIANGANG ikke det eneste, pressekonferencen handlede om. Huawei præsenterede også verdens første datacentral med AI-hjerne. Den skal gøre, at der intet ethernet-tab bliver, og give end-to-end forsinkelse på mindre end 10 millisekunder, samt bruge mindre end 8 watt strøm.

Huawei havde også andre AI-nyheder, som at deres teknologi inden for området kan bruges som et netværk til selvkørende biler, samt at de har udviklet en SoftCOM AI-løsning, der skal hjælpe operatører med at blive så energieffektive som muligt, få den bedste netværksydeevne og brugeroplevelse.

Se også: Samsung Galaxy Flex lancering den 20. februar

 

Foldbar mobil fra Huawei på MWC 2019

Hvad Huawei ikke direkte præsenterede, var deres kommende flodbare 5G-smartphone, men ifølge en kilde fra pressekonferencen kom der hints om, at den vil blive præsenteret ved MWC 2019. Ifølge kilden blev der ikke afsløret andet, end at den bliver præsenteret ved MWC og at den understøtter 5G.

Huawei har tidligere fortalt, at de var i gang med at udvikle en sådan telefon, men ellers har vi ikke hørt ret meget om den. Man kan tænke sig, at den vil være noget lignende de foldbare 5G-telefoner, Samsung og Xiaomi kommer med, alt efter om Huawei vælge en single eller dual foldbar model.

Samsung har demonstreret en single foldbar variant, der folder indad med en skærm nummer to på bagsiden, mens Xiaomis model foldes to steder og kun har en skærm, hvoraf to tredjedele er slukket, når telefonen er foldet sammen.

Se også: Nyheder om Huawei