Huawei-forbud kan koste USA-partnere 11 milliarder dollars i omsætning om året

USAs sanktioner Huawei koster alene de amerikanske selskaber op mod 11 milliarder dollars om året, lyder det i vurdering.

Huawei-forbud kan koste USA-partnere 11 milliarder dollars i omsætning om året

Som vi alle ved, er det ikke tilladt for Huawei at handle med amerikanske selskaber, efter at den amerikanske regering indførte en sådant forbud mod kineserne. Der er ingen tvivl om, at forbuddet rammer Huawei hårdt, men de er ikke de eneste, forbuddet får store konsekvenser for. Alle de selskaber, der nu ikke længere må have Huawei som kunde, rammes også.

 

Sanktioner mod Huawei koster amerikanske virksomheder 11 milliarder dollars – om året

Ifølge nyhedsbureauet Reuters er der kommet en vurdering af disse konsekvenser, og her hedder det sig, at den amerikanske sortlistning af Huawei kan komme til at koste de tidligere samarbejdspartnere 11 milliarder dollars i tabt omsætning. Det er ikke en lille sum.

Det vurderes, at Huawei i 2018 brugte 70 milliarder dollars på at købe komponenter, og her gik 11 milliarder til amerikanske selskaber som Qualcomm og Intel.

Derfor er det heller ikke underligt, at for eksempel Qualcomm gerne vil fortsætte med at have Huawei som kunde, forbud eller ej.

Se også: Find billige smartphones

 

Telefoner og tablets udgør ikke sikkerhedstrussel

Det siges, at Qualcomm gerne vil kunne fortsætte med at sælge Huawei komponenter til ”almindelige” enheder som telefoner og smartwatches. Vicepræsident ved Semiconductor Industri Association, Jimmy Goodrich mener ikke, at de teknologier, der ikke har direkte med den nationale sikkerhed at gøre, heller ikke burde rammes af forbuddet.

Den holdning har sammenslutningen præsenteret for den amerikanske regering. Apple har også sendt et brev til de amerikanske myndigheder, hvor de siger, at kinesiske konkurrenter ender med at stå stærkere end Apple, når der pålægges høje amerikanske afgifter på varer importeret fra Kina.

De amerikanske virksomheder kan indgå særlige aftaler om specifikke handelsaftaler uden om forbuddet. Det er derfor teoretisk muligt, at visse samarbejdsaftaler kan indgås eller fortsætte. Alle virksomheder over én kam håber dog nok på en snarlig fælles løsning på handelskrigen mellem USA og Kina og særligt de problemer, der er i forhold til forbruger-tech.

Se også: Nyheder om USA vs Huawei